Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Personlig handicaphjælper søges – bliv en del af et tæt og humoristisk team – Assens

OMRÅDE:  5683 Haarby

LIDT OM MIG:
Jeg er en 63-årig mand, som er ramt af ALS og bor i hus med min samlever, som også er hjælper. Jeg er rolig og forudsigelig i hverdagen og ejer ikke et ondt ben i kroppen. Jeg er vild med sport og følger det tæt.

JOBBESKRIVELSE:
Jobbet indeholder alle opgaver, som vedrører min pleje, herunder respiratorbehandling. Her er det en fælles opgave at holde den etage, jeg opholder mig på, og alle hjælpere bidrager. Her lufter vi ikke hunde eller slår græs, men til gengæld bringer vi alle en god stemning på arbejdspladsen, hvor latter og til tider sort humor er en del af hverdagen – dog aldrig ondskabsfuld.

Der er stille stunder, og hjælpere aktiveres ikke, men det forventes, at du bidrager med selvstændigt initiativ i løbet af vagten. Her har vi både gode og dårlige dage, men der skal være en klar overvægt af de gode. Hjælperne her har været her i en årrække, og det skal du kunne se dig selv i, da vi simpelthen går i "sorg", når en i "familien" forlader skuden.

Dine kolleger står klar til at gøre din start her til en positiv og tryg oplevelse i hverdagen. Vi har stort set ikke sygdom i ordningen, så din vagtplan er stabil og forudsigelig. Det kan selvfølgelig opstå, og så hjælper vi alle til med at løse vagtplanen.

Har du erfaring, er det selvfølgelig velkomment, men vi lærer grundigt op med 124 timers oplæring på ordningen. Kørekort B er en fordel, men intet krav.

Arbejdstid:  kl. 09.00 - 24.00 - uge 1: mandag + onsdag, uge 2 tirsdag + torsdag

Kom frisk og se, om du passer ind i vores lille gryde!

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Deltid: 30 timer
  • Sidste frist for ansøgning: 14.10.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 143,68 kr. eller 146,11 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200713@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Rasmus Snedker-Sørensen på mail: Rasmus@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 73 85 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200713

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.



Deltid 20-30 timer

Alle detaljer om jobbet





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS