Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
PPR i Køge Kommune søger en engageret logopæd i en fast stilling

PPR i Køge Kommune søger en engageret logopæd i en fast stilling

Vi søger PPR Køge en dygtig og engageret logopæd med tiltrædelse 1. november 2024.

Du skal blandt andet yde rådgivning og vejledning til dagtilbud og skoler samt forestå logopædisk undervisning af børn/forældre, når det er relevant. Derudover kommer du også til at udfærdige selvstændige og tværfaglige pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV’er) i forbindelse med indstilling til visitation efter gældende lovgivning på området.

Vi søger dig som:

  • Er uddannet inden for logopædien
  • Er motiveret for PPR-arbejdet, herunder logopædisk og pædagogisk psykologisk rådgivning til forældre, dagtilbud og skole
  • Er god til at arbejde på egen hånd og prioritere dine arbejdsopgaver samtidigt med, du indgår i mono- og tværfaglige samarbejder
  • Møder andre anerkendende, respektfuldt og nysgerrigt.

Om os

I PPR i Køge Kommune arbejder vi med at fremme inkluderende fællesskaber via konsultative og kompetencefremmende metoder med udgangspunkt i et ressourcesyn på barnet og under hensyntagen til de udfordringer barnet er i. Omdrejningspunktet for os er, at udvikle det pædagogiske læringsmiljø ved blandt andet at bidrage til opkvalificering af de voksne omkring barnet.

Vi er geografisk inddelt i tre større tværfaglige teams, som mødes med vores teamleder ca. hver 14. dag på Køge Rådhus. Du tilknyttes områdeteam Nord.

Du skal betjene 2 mindre folkeskoler med tilhørende dagtilbud samt en indskolings-specialklasserække og vil lokalt indgå et tværfagligt miniteam af PPR-medarbejdere bestående af psykolog og fysio-ergoterapeut samt konsulenter efter behov.

Vi tilbyder et udfordrende og dynamisk arbejdsmiljø, venlige og engagerede kolleger og en omgangstone, der i en travl hverdag, er præget af humor. Vi har aldrig for travlt til at sparre med hinanden, og du bliver en del af en afdeling med et stærkt sammenhold.

PPR er organiseret under Familieafdelingen og vægter et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af hele Børne- og Uddannelsesforvaltningen (BUF) i Køge Kommune. Vores fælles afsæt i BUF er de fire principper i Køge Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik:

  • Det gode børne- og ungeliv i meningsfulde fællesskaber i hverdagslivet
  • Tidlig forebyggelse og indsats
  • Partnerskab – inddragelse af barnet/den unge, familien og netværket
  • Fælles ansvar for en sammenhængende indsats

Praktisk

  • Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen efter bestemmelserne i vores arbejdstidsaftale.
  • Løn- og ansættelsesvilkår som skolekonsulent i henhold til gældende overenskomst med Danmarks Lærerforening.
  • Ved ansættelse vil du blive bedt om at medvirke til indhentelse af straffe- og børneattest.
  • Ansøgningsfristen er fredag d. 20. september kl. 12.
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 24. september kl. 11-16

Hvis du har afklarende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Teamleder Ida Sofie Dircks på tlf. 2136 7565 eller TR Bent Larsen på tlf. 3054 4751

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS