Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Farmaceut, Landsapoteket i Nuuk, Grønland (24-448)

Er du en engageret farmaceut, der søger nye udfordringer og ønsker at opleve Grønlands unikke kultur og storslåede natur?

Brænder du for en hverdag der er præget af mange forskelligartede farmaceutiske arbejdsopgaver, herunder også akutte opgaver af betydning for patientbehandlingen.

Så er denne stilling som farmaceut i Grønland noget for dig!

Landsapoteket søger pr. 1. november 2024 en farmaceut til en spændende verden, hvor sygehusapotek og primær apotek er samlet under et tag. Grønlands farmaceuter er ansat på Landsapoteket i Nuuk, hvor kernefunktionerne er servicering af Dronning Ingrids Hospitals afdelinger samt ekspedition af lægemidler efter recept til Nuuks borgere.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø, der er præget af engagement, gode kollegaer og fokus på forbedringer og vi vægter nærværende ledelse med let adgang til sparring. Vi har et tæt og særdeles velfungerende samarbejde med de kliniske afdelinger i hospitalet

Som en del af sundhedsvæsenet i Grønland får du mulighed for at arbejde tæt sammen med andre sundhedsfaglige kolleger i et miljø præget af samarbejde og respekt.
Jobbeskrivelse

Som farmaceut i Grønland vil du have en alsidig rolle med både kliniske og logistiske opgaver. Dine primære ansvarsområder vil inkludere:
  • Rådgivning og vejledning af både sundhedspersonale og patienter om medicin og behandlinger
  • Ekspedition af recepter og udlevering af medicin på apoteket
  • Håndtering af medicinbestillinger, lagerstyring og distribution til mindre bygder
  • Sikring af, at medicinsk behandling sker i overensstemmelse med gældende retningslinjer og lovgivning
  • Samarbejde med læger og sygeplejersker omkring patientsikkerhed og farmakoterapi


Herudover vil der løbende være deltagelse i projekter som systematisk gennemgang af lægemiddelsortimenter, vejledning for afskaffelse af medicinaffald, procesoptimering ved distribution af vacciner, cytostatika etc.

Kvalifikationer

Vi søger en farmaceut, der kan opfylde følgende krav:
  • Erfaring fra apotek eller sygehusapotek er en fordel, men ikke et krav
  • Gode kommunikationsevner og evne til at tilpasse rådgivning til lokale forhold
  • Fleksibilitet og robusthed til at arbejde i et miljø, hvor ressourcer og omgivelser kan variere
  • En åben og positiv indstilling til at arbejde i et nyt og anderledes miljø
  • Evne til at arbejde struktureret og effektivt, selv i travle perioder


Vi tilbyder
  • En unik mulighed for at arbejde i Grønland, med enestående natur og kultur
  • Top-up medicinservice – ansvarlig for mindst en afdeling
  • Ekspedition af lægemidler i skranken
  • Logistiske udfordringer - f.eks. ved fremskaffelse af livsnødvendige lægemidler
  • Udarbejdelse af lægemiddel rekommandationer
  • Dialog med specialer omkring lægemiddelforbrug
  • Et attraktivt og selvstændigt job, hvor du får frihed under ansvar.
  • En flok glade og engagerede kolleger, der arbejder effektivt i faglige og ledelsesmæssige team


Vi tilbyder gode muligheder for at du kan videreudvikle dig fagligt og personligt. Du skal være med til at sikre, at Landsapoteket yder en kvalificeret rådgivning på det lægemiddelfaglige område til patienter og samarbejdspartnere.

Lidt om Nuuk:

Nuuk en moderne by med et rigt byliv for hele familien med gode faciliteter som caféer, butikker, fritidsklubber, sportsforeninger, skilift, svømmehal, skoler, osv. Lige udenfor Nuuk ligger den store grønlandske natur i form at et stort fjordsystem med høje fjelde.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=24-448

Startdato: d. 1. november 2024
Ansøgningsfrist: d. 26. september 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved farmaceut Line Guldbrandsen tlf. (+299) 34 47 01, ligu@peqqik.gl, Landsapoteker Tina Holst Nielsen, tlf. (+299) 34 45 98, thni@peqqik.gl og farmakonom Cathrin Poulsen tlf. (+299) 34 46 38, crpl@peqqik.gl.

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS