Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Kirketjener ved Isenvad Kirke

Isenvad Kirke søger en engageret og serviceminded kirketjener til ansættelse snarest muligt.
Er du glad for praktiske opgaver, har interesse for kirken, og trives du i en stilling, hvor du bliver en del af kirkens ansigt udadtil? Så er stillingen som kirketjener måske noget for dig
!

Om stillingen
Stillingen er på 10 timer om ugen og omfatter en række alsidige opgaver, herunder:

  • Forberedelse og afvikling af gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og andre arrangementer.
  • Rengøring og vedligehold af kirkerum, konfirmandstue og øvrige lokaler.
  • Diverse praktiske opgaver, der understøtter kirkens daglige drift og arrangementer.

Isenvad Kirke er kendt for sine mange aktiviteter, der spænder fra koncerter til babysalmesang og fællesspisning. Vores kirke er en levende del af lokalsamfundet, og der er god opbakning fra menigheden til både gudstjenester og øvrige aktiviteter. Du kan læse mere om Isenvad Kirke på isenvad-kirke.dk.

Vi søger en kirketjener, der:

  • Har interesse for kirken og opgaverne som kirketjener. Erfaring fra lignende arbejde er en fordel, men ikke et krav.
  • Er loyal over for folkekirkens værdier og formål.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tæt sammen med kirkens øvrige medarbejdere, præster og menighedsråd.
  • Har et godt humør, er fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider og opgaver.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker ved Isenvad Sogns Menighedsråd, Bygaden 12, Isenvad, 7430 Ikast. Der vil være pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold følger Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for kirkefunktionærer. Se aftalerne på folkekirkenspersonale.dk.

  • Årslønnen ligger mellem 305.819 kr. og 394.347 kr. (i nutidskroner for en fuldtidsstilling). Alle løndele kvoteres i forhold til stillingens timetal, aktuelt 10/37.
  • Menighedsrådets forslag til begyndelsesløn er ca. 8.000 kr. pr. måned ved 10 timers ansættelse.

Ansættelsen indebærer en rådighedsforpligtelse, og der ydes rådighedstillæg for arbejde uden for normal arbejdstid. Derudover er der mulighed for bevarelse af tjenestemandsstatus for nuværende tjenestemandsansatte.

Uddannelse Det er en forudsætning, at du gennemfører den obligatoriske 5-ugers uddannelse for kirketjenere inden for 2 år efter ansættelsesstart, hvis du ikke allerede har gennemført denne.


Ansøgning
Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådets mail 9123fortrolig@sogn.dk senest tirsdag den 24. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt inden udgangen af september måned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontaktperson Søren Hansen på telefon 2029 7158 eller mail sorenh@isenvad-kirke.dk.

Menighedsrådet oplyser, at der er 3 måneders prøvetid, og at der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!



Arbejdstid: Dag, Aften, Weekend

Deltid 10-15 timer

Alle detaljer om jobbet





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS