Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
FGU-lærer med linjefag i matematik og engelsk

Har du et talent for udvikling af spændende læringsforløb, og vil du sætte det hele i spil for at udvikle attraktiv undervisning til unge på vej mod næste uddannelse eller job? Bidrager du med høj faglighed, er du god til at lære fra dig, og vægter du høj grad af åbenhed og dialog? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor vi tør tænke anderledes, og hvor der er tid og plads til skøre idéer og opfindsomhed i undervisningen? Så er det lige dig, vi mangler på FGU Vest.

FGU Vest søger en FGU-lærer til vores skole i Esbjerg. FGU Vest danner rammen om det lokale uddannelsestilbud til unge på den forberedende grunduddannelse. FGU Vest bygger på at være en rummelig, modig og tillidsbaseret skole for alle, der har deres daglige gang hos os. Du indgår i et team, hvor vi ser individet og potentialet i hver eneste elev. Vi giver eleverne en stemme og lytter til deres drømme.

Vores opgave på FGU Vest er at gøre vores elever mellem 15 og 25 år klar til næste uddannelse/job. Vores strategiske indsatser er:

  • Forpligtende fællesskaber
  • Helhedsorienteret og ordblindevenligt undervisning
  • Dannelse

FGU Vest har læring som kerneopgave, hvor eleverne tilegner sig personlige, faglige og sociale kompetencer gennem arbejdsprocesser, de har indflydelse på. Afsættet for vores undervisning er de 15 didaktiske principper.

For os er en FGU-lærer kendetegnet ved at have en anerkendende tilgang, hvor vi arbejder sammen om at skabe det bedste læringsmiljø for vores elever.

Du vil både individuelt og i samarbejde varetage følgende pædagogiske opgaver:

  • Planlægning, organisering og gennemførelse af matematik og engelsk for vores elever.
  • Skabe en god kontakt til skolens elever, øvrige samarbejdspartnere såsom KUI/ UU-vejledere samt evt. forældre.
  • Fællesforberedelse med kollegaer omkring udvikling af helhedsorienteret undervisningsforløb
  • Løbende evalueringer af den pædagogiske praksis.
  • Understøtte et godt læringsmiljø.

 Dine faglige kompetencer:

  • Uddannet folkeskolelærer med matematik og engelsk som linjefag.
  • Har arbejdet med, eller har kendskab til, unge mellem 15 og 25 år. Din indsigt i målgruppen kommer måske fra din erfaring som lærer fra f.eks. udskolingen, 10. klasse, VUC, en erhvervsskole eller lignende.

Du kommer til at indgå i et team lokalt og på tværs af lokationer/skoler.

Personlige kompetencer

Vi ønsker en FGU-lærer, som er tillidsvækkende, og som kan etablere gode kontakter og relationer både internt på skolen og i relevante eksterne miljøer. Det er vigtigt, at du er nærværende, tydelig og empatisk.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en unik mulighed for at sætte et afgørende præg på en ny uddannelsesform i Danmark. Hos os er der gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi er kendetegnet ved et loyalt og tillidsbaseret arbejdsmiljø, hvor der er en uhøjtidelig stemning og højt til loftet. Vi har i ca. 150 elever på skolen i Esbjerg.

 Arbejdssted

Du vil være tilknyttet FGU Vest i Esbjerg som dit primære arbejdssted, men der vil forekomme arbejdsdage på skolens øvrige adresser.

 Tiltrædelse

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Løn, ansættelsesforhold og pensionsordning i henhold til gældende overenskomst for FGU-lærere. Alle interesserede uanset alder, race, religion og/eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, kan du uploade din ansøgning med CV samt bilag senest onsdag den 25. september. Samtaler forventes gennemført snarest efter ansøgningsfristen. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte skoleleder Jesper H. Callesen på 2627 1207 eller på jesper@fguvest.dk. Du kan læse mere om os på www.fguvest.dk.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS