Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Laborantpraktikant til Vaccineforskning i Afdeling for Infektionsimmunologi på Statens Serum Institut

Afdeling for Infektionsimmunologi søger en dygtig og engageret laborantpraktikant, der har lyst til at arbejde med vaccineforskning pr. 1. februar 2025.

Om afdelingen

Vi forsker i udviklingen af vacciner imod nogle af verdens største sundhedsproblemer, heriblandt tuberkulose, klamydia og influenza. Vores forskning er internationalt førende og foregår i tæt samarbejde med en række udenlandske institutioner. Du vil blive en del af et spændende og inspirerende miljø sammen med ca. 40 engagerede og dygtige kollegaer, som er organiseret i 4 projektgrupper.

Dine arbejdsopgaver

Vi kan tilbyde et praktikantforløb med forskelligartede arbejdsopgaver i et dynamisk forskningsmiljø. Du vil komme til at arbejde i forskellige afsnit og dermed få et større indblik i de forskningsområder, som afdelingen beskæftiger sig med. Dine arbejdsopgaver vil bestå i at fremstille og karakterisere adjuvanser og antigener (rekombinante proteiner) til vacciner, samt teste vacciner in vitro i cellelinjer. Desuden vil der indgå immunologiske analyser som flow cytometri (FACS), ELISA og celleoprensning. Af sikkerhedsmæssige hensyn er det nødvendigt, at du bliver vaccineret mod hepatitis B, da du vil komme til at arbejde i afdelingens klasse-II laboratorier.

Din baggrund

Vi forventer, at du har afsluttet den teoretiske del af laborantuddannelsen, så du kan starte din praktikperiode fra 1. februar 2025.

Derudover forventes at du:

  • Er omhyggelig og har interesse i at lære teorierne bag laboratoriearbejdet
  • Kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
  • Har gode engelskkundskaber
  • Har lyst til at være en del af en afdeling, der arbejder for at forbedre den globale sundhed
Vi tilbyder

En spændende praktikplads i et dynamisk og internationalt arbejdsmiljø med mange forskellige faggrupper.

En arbejdsplads, som ligger centralt i byen med gode trafikforbindelser, kantine, personaleforening og en aktiv idrætsforening (IK-SERA) med motionslokaler.

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Er du fyldt 25 år, når du starter som praktikant, aflønnes du som voksenpraktikant.

Vil du vide mere?

Du kan få mere at vide om praktikantstillingen ved at kontakte laborant og praktikantansvarlig Rune Fledelius Jensen på tlf. 3268 3060.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40-41





Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS