Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
SOSU Østjylland søger ejendomsserviceteknikerelev med lyst til ansvar og spændende opgaver.

Om uddannelsen

På uddannelsen til ejendomsservicetekniker lærer du, hvordan man vedligeholder bygninger og sørger for at alt fungerer, som det skal. Uddannelsen som ejendomsservicetekniker er en erhvervsuddannelse (EUD), hvor du starter på et grundforløb på en erhvervsskole og bagefter fortsætter på hovedforløbet, hvor du skal ud og prøve tingene af i praksis – måske hos os?

Er det dig, der skal uddannes hos os, bliver du en del af Serviceafdelingen i Aarhus. Her får du 4 kolleger: to pedeller og to serviceassistenter. Vi har også en afdeling i Silkeborg, hvor der er yderligere to pedeller og en serviceassistent, som også er dine kolleger. Der vil undervejs i din uddannelse være opgaver at løse i Silkeborg. Du bliver en del af ”pedel-holdet” og skal være med til at løse opgaver som f.eks. at:

 

  • Lys, vand og varme fungerer som det skal
  • Brandsystemet virker
  • Håndværkere bliver bestilt og vejledt
  • Nye nøgler bliver programmeret
  • Klasseværelserne er klar til undervisning
  • Holde udearealer vedlige (opgaven foregår i Silkeborg)
     

Det er selvfølgelig bare en lille del af de mange opgaver, som hver dag bliver løst.
Som elev følger du dine erfarne kolleger rundt til de forskellige opgaver på arbejdspladsen og lærer i praksis, hvordan du løser opgaverne.
 

Om dig

Vi forventer, at du er praktisk anlagt og nysgerrig på at lære nye ting undervejs i uddannelsen. I hverdagen kan planerne hurtigt ændre sig, og derfor skal du være parat til at skifte kurs, når opgaverne skal løses.

Herudover lægger vi vægt på, at du: 

  • Har lyst til at arbejde med IT 
  • Er udadvendt, hvor du kan lide at omgås og arbejde sammen med forskellige mennesker
  • Har lyst til at give eleverne, kursisterne og kollegerne en god service
  • Kan lide at arbejde sammen med andre, men også har mod på at få selvstændige opgaver i takt med at du føler dig klar til det.
  • Det vil være en fordel, at du har kørekort

 

Adgangskrav

For at blive ejendomsserviceteknikerelev er det et krav, at du senest, når du starter hos os, har afsluttet og bestået dit grundforløb 2, som giver adgang til hovedforløbet som ejendomsservicetekniker.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du skal begynde hos os torsdag den 2. januar 2025 på hovedforløbet. Går du på grundforløb 2, er der mulighed for at vi kan ansætte dig allerede nu.

 

Du får elevløn fra den dag din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne. Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit 37 timer.

 

Der er prøvetid på tre måneder.

 

Ansættelsessted er på SOSU Østjylland, afdeling Aarhus, Hedeager 33. Der vil være opgaver og møder på skolens andre matrikler i hhv. Silkeborg og Skanderborg.

Stillingen aflønnes efter overenskomsten imellem Finansministeriet og 3F.

 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om ejendomsserviceteknikeruddannelsen her.

Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lisette Prins på 24526913.

 

Ansøgning

Ansøgning med bilag – Husk at vedlægge kopi af grundforløbsbevis eller karakter, hvis du ikke har afsluttet grundforløbet, skal være skolen i hænde seneste søndag den 6. oktober 2024 kl. 23:59

Der modtages kun elektroniske ansøgninger.


Er du fyldt 25 år og har relevant erhvervserfaring/uddannelse, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), som du skal vedlægge din ansøgning. 

 

Virksomhedsprofil

SOSU Østjylland er en selvejende, statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Vi udbyder og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund:

  • Erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent og tandklinikassistent
  • Den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Velfærd
  • Efteruddannelse og kurser inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område og det præhospitale område

 

Vi har ca. 3.000 elever og kursister og ca. 230 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.

 

Læs mere på www.sosuoj.dk

SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS