Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Teaterbygningen og køkkenet OM:HU søger køkkenansvarlig (vegetarisk køkken)

Er du passioneret omkring plantebaseret mad og ønsker du at gøre en forskel?

Køkkenet OM:HU søger en erfaren køkkenansvarlig, der vil tage ansvar for den daglige drift af vores vegetariske køkken. Vi er i fuld gang med at udvikle vores køkken og søger en person, der brænder for at skabe en madkultur, hvor maden er en del af den samlede kulturoplevelse.

Om Køkkenet OM:HU:

Vores køkken bygger på tre grundlæggende principper:

  • Vi anvender grønne og økologiske råvarer efter årstiden.
  • Maden er håndlavet og tilberedes fra bunden.
  • Måltidet spises i fællesskab.

Om rollen:

Som køkkenansvarlig vil du være drivkraften bag vores køkken og sikre, at der serveres lækker, plantebaseret mad af høj kvalitet. Du vil få ansvar for at udvikle og planlægge menuer, bestille varer, holde styr på lageret og koordinere med dine kollegaer på tværs af vores forskellige lokationer. Derudover vil du være ansvarlig for, at vores køkkener lever op til gældende lovgivning.

Vi søger dig, som:

  • Har solid erfaring med plantebaseret madlavning.
  • Er ambitiøs og nytænkende med en stærk passion for madlavning fra bunden med sæsonens lokale råvarer.
  • Har en dyb forståelse for bæredygtighed og økologi.
  • Trives i et miljø med mange opgaver, som stiller krav til din faglighed og service.
  • Har overblik og gode samarbejdsevner.
  • Er åben for at forandre gamle spisevaner på en anerkendende måde og kan inddrage både gæster, frivillige og medarbejdere i processen.
  • Kan producere store mængder mad og er ikke bange for at tage opvasken.
  • Har et kulturelt udsyn og er opdateret på tidens trends og tendenser inden for madlavning og kultur

Om stillingen

Stillingen er på 37 timer om ugen med start senest 1. november 2024. Der vil i perioder være aften- og weekendarbejde, men du vil kende din arbejdstid i god tid. Lønnen følger gældende overenskomst.

Interesseret?

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi tilbyder

  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet og stor arbejdsglæde
  • Fagligt stærke og super ambitiøse kollegaer, og en stor, engageret gruppe frivillige
  • En hverdag, hvor der skal præsteres meget - men hvor ingen dage er ens
  • En arbejdsplads, der breder sig ud over flere forskellige locations

Løn og ansættelsesvilkår:

Aflønnes efter erfaring, kvalifikationer og gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat pr 01. november 2024.

Er du interesseret:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksempler på tidligere arbejde – ansøgningsfristen er fredag den 27. september 2024, kl 10.00.

Ansøgning og kontakt:

Eventuelle spørgsmål kan rettes til køkkenkoordinator Pernille Nyboe på mail pernille.nyboe@koege.dk

Læs mere på www.teaterbygningen.nu

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS