Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Social- og sundhedsassistenter/-hjælpere til dagvagt, aftenvagt eller afløsning hos Holmely

Vil du være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores beboere? Tør du tage ansvar, og har du hjertet med i det, du laver? Og vil du være en del af et fagligt stærkt hold med et godt sammenhold og en hverdag præget af godt humør, høj faglighed og godt psykisk arbejdsmiljø? Så er vi måske din nye arbejdsplads, og du vores nye kollega!

Hos Holmely er vi på udkig efter nye kollegaer, som vil være en del af vores team. 

Vi søger snarest muligt:

  • En social- og sundhedsassistent/-hjælper til fast aftenarbejde. Timetal efter aftale. Du arbejder hver anden weekend i ulige uger. Der arbejdes efter 2-3 modellen.
  • En social- og sundhedsassistent/-hjælper til aftenvagt. Timetal efter aftale. Du arbejder hver anden weekend i ulige uger efter 5-2 modellen.
  • En social- og sundhedsassistent til dagvagt, som kan afløse i de 4 boenheder. Timetal efter aftale.

Vi søger også:

  • Afløsere ved akut behov, mest i weekenderne. Så er du studerende, eller vil du bare gerne arbejde en gang i mellem, så hører vi meget gerne fra dig.

Fra uge 8, 2025 overgår vi til fleksibel vagtplan. Her er du selv med til at planlægge din vagtplan.

Hvem er vi

På Holmely bor 40 beboere. Vi er et plejehjem med 40 lejligheder, som er inddelt i 4 boenheder med hvert sit fælles køkken alrum. De 22 af lejlighederne er almene plejeboliger, og de resterende 18 lejligheder er målrettet demensramte. Vi bor på Indre Ringvej 8A, 5560 Aarup.

Livet på Holmely bygger på principperne for Eden Alternative. Det betyder, at beboerne kan leve et hverdagsliv, hvor selvbestemmelse, spontanitet og ligeværd er bærende. En hverdag, hvor beboere og medarbejdere sammen planlægger dagen.

Med principperne for Eden Alternative søges omsorgsplagerne ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed forhindret bl.a. ved hjælp fra dyr, planter og børn.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med engagerede, glade, spontane og gode kollegaer
  • En rummelig arbejdsplads, hvor dine gode idéer kan komme i spil
  • En dagligdag, hvor aktiviteter og beboerenes livskvalitet sættes højt
  • Et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor ordentlighed og medindflydelse vægtes højt
  • Et familiært sted
  • Mulighed for at styrke din faglighed.
Hvem er vi
  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper (ikke nødvendigt som afløser).
  • Du har måske erfaring med demens.
  • Du er en person med humor.
  • Du er ansvarsbevidst og stabil.
  • Du griber nuet og skaber tryghed og trivsel hos beboerne.
  • Du har erfaring og lyst til at arbejde med dokumentation.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Hvis du har brug for yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte leder Annemarie Havndrup på telefon 64 74 75 67 eller mail anhav@assens.dk.

Ansøgningsfristen er den 26. september 2024 kl 23.59. Samtaler holdes løbende og senest den 30. september 2024.

Du kan også få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier.

Flyt til Vestfyn

Overvejer du også at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=313a5980)

Deltid 8-35 timer

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS