Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
People and Culture Manager for BLOXHUB

Er du passioneret omkring mennesker og kultur? Og brænder du for at udvikle HR strukturer og strategier der styrker trivsel og sikrer vores mål? BLOXHUB søger en People & Culture Manager, der kan skabe et miljø, hvor mennesker trives, vokser, og arbejder mod ambitiøse fælles mål.

Om rollen
Denne nyoprettede stilling giver dig muligheden for at forme din rolle. Med direkte reference til vores CEO, bliver du ansvarlig for at designe og implementere en helhedsorienteret people and engagement-strategi, der ikke bare styrker teamet, men også bevarer vores unikke kultur.

I denne rolle er det afgørende, at du formår at balancere drift og strategi. Du vil veksle mellem at udforme langsigtede strategier og samtidig være hands- on tilgængelig i hverdagen, når medarbejdere og ledere har brug for støtte.

Da HR-funktionen er ny, forestiller vi os at en stor del af din tid vil handle om udvikling og support — af processer, strategier, medarbejdere og ledere — men du må også forvente klassiske HR driftopgaver.

Du vil være medarbejdernes sparringspartner lige så vel som ledelsens strategiske rådgiver. Denne dobbelte rolle kræver, at du formår at skabe stærke relationer på alle niveauer i organisationen og kan oversætte ledelsens visioner til konkrete handlinger, der skaber værdi for medarbejderne.

Hvis du drives af at:

  • Skabe miljøer, hvor mennesker blomstrer og teams lykkes
  • Arbejde selvstændigt med frie rammer og stor indflydelse
  • Veksle mellem strategisk tænkning og praktisk problemløsning
  • Være tilgængelig og opbygge tillid på tværs af organisationen

… så er denne rolle perfekt for dig.

Med vores nuværende størrelse på omkring 30 medarbejdere står vi på tærsklen til nye udfordringer, og her kommer du ind i billedet.

Vi forestiller os at du skal have ansvaret for at udvikle og med lederne implementere en ’People Strategy’ med hovedvægt på;

  • Trivsel og medarbejdertilfredshed
  • Udvikling af både medarbejdere og ledere
  • HR-support til vores ledere
  • Tiltrækning, rekruttering og onboarding af nye medarbejdere
  • Konflikthåndtering og de svære samtaler
  • Udvikling af vores personalepolitikker og processer, så de understøtter en bæredygtig og attraktiv arbejdsplads .

Hvem er du?
Vi kigger selvfølgelig på dit CV og erfaring fra HR-feltet. Men allermest lægger vi vægt på, at du har de rette personlige egenskaber, og:

  • At du kan balancere de to verdener af drift og strategi og du trives med at tage ejerskab og skabe både kortsigtede resultater og langsigtet forandring.
  • Din evne til at være tilgængelig og skabe tillid blandt medarbejderne og ledere er lige så vigtig som din strategiske tæft.
  • Du vil have adgang til juridisk assistance via vores DI-medlemskab, så vi forventer ikke, at du er ekspert på dette område – men vi har brug for din evne til at skabe en kultur, hvor mennesker kan yde deres bedste.
  • Stillingen er tænkt som en fuldtidsstilling, men vi er åbne for andre løsninger, der passer til den helt rigtige kandidat.

Er du klar til at tage skridtet? 
Hvis du vil være med til at skabe noget særligt i BLOXHUB, så send os en kort ansøgning og dit CV senest den 6. oktober.

Vi gennemfører rekrutteringen og interviews i samarbejde med firmaet Wohlert i perioden mellem den 9. oktober og 25. oktober mhp. at kunne ansætte fra 1. december. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt til lisbeth@wohlert.works.

Hvem er BLOXHUB?
BLOXHUB er en nordisk hub for bæredygtig byudvikling – et økosystem af virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner og offentlige organer, der arbejder for at skabe bedre byer. Gennem nationale og globale partnerskabsprogrammer hjælper vi vores medlemmer med at etablere netværk med relevante partnere, dele viden og skabe nye muligheder og markeder.

Medlemmer interagerer gennem programmer, aktiviteter eller ved at have deres kontor i vores co-working faciliteter i BLOX-bygningen – et københavnsk centrum for byliv, arkitektur og bæredygtighed. BLOXHUB er stiftet af den filantropiske fond Realdania, Erhvervsministeriet og Københavns Kommune.



Fuldtid

Alle detaljer om jobbet





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS