Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Entreprisejurist

Entreprisejurist til Projektorganisationen for Nyt OUH



Har du lyst til at prøve kræfter med byggeri i kæmpeskala? Projektorganisationen for Nyt OUH i Region Syddanmark søger en erfaren jurist til at håndtere entrepriserets juraen i forbindelse med byggeriet af det nye Odense Universitetshospital (Nyt OUH), som er i udførelsesfasen. Du vil skulle håndtere entrepriseretlige spørgsmål og problematikker under og efter byggeriet samt forhandle med entreprenører om krav, tid og økonomi.



Der er fuld gang i byggeriet af det nye OUH, og derfor søger Projektorganisationen for Nyt OUH en ny entreprisejurist, som kan bidrage med juridisk rådgivning under udførelsen af det omfattende og komplekse hospitalsbyggeri.



Du bliver en del af team ’Jura’, som består af to udbudskonsulenter, en jurist og en chefjurist, som er teamleder, og derfor vil blive en vigtig medspiller for dig. Teamets portefølje favner alt fra udfærdigelse og gennemgang af bygge- og anlægskontrakter til forebyggelse og håndtering af entrepriseretlige tvister. Din primære opgave bliver at understøtte byggeriet af Nyt OUH ved bl.a. at yde intern rådgivning til projektledelsen, samarbejde med eksterne rådgivere samt håndtere forhandlinger med og krav fra entreprenører.



Ud over et tæt samarbejde med dit team vil du få berøringsflader med resten af projektorganisationen og regionens bygningsafdeling (BYG) i forhold til juridiske anliggender.



Om byggeprojektet Nyt OUH – ét af Danmarks største byggerier

Det nye OUH vil samle det nuværende Odense Universitetshospital (OUH), børne- og ungepsykiatrien samt voksenpsykiatrien med Syddansk Universitet. Dette skaber et unikt miljø for tværfaglighed, vidensdeling og uddannelse. Det samlede byggeri vil blive ét af de største byggerier i Danmark med i alt ca. 320.000 m² nybyggeri. Samtlige byggeentrepriser i udførelsesfasen, og i den kommende tid vil udstyrsanskaffelserne og bygherreleverancerne til Nyt OUH for alvor tage fart.



Den rette kandidat

Vi forventer, at du har en relevant juridisk uddannelse samt erfaring med udbuds- og entrepriseret. Du skal have lyst til at varetage forskellige slags opgaver, som omfatter risiko- og kontraktstyring, konfliktløsning, håndtering af potentielle problemer med bygherreleverancer mv. Det vil være en fordel, at du er forhandlingsvant og besidder gode evner til mundtlig og skriftlig fremstilling.



Vi forventer:

  • At du som jurist har en høj faglighed
  • At du har erfaring med rådgivning om entreprise, fx fra en advokatvirksomhed eller en offentlig organisation
  • At du er serviceminded og samarbejdsorienteret. Jobbet indebærer en bred kontaktflade og samarbejde til mange sider
  • At du kan arbejde selvstændigt og håndtere mange opgaver samtidigt




Om Projektorganisationen for Nyt OUH

Projektorganisationen for Nyt OUH er den operationelle bygherre for det nye OUH. Projektorganisationen er en dynamisk organisation med bredt sammensatte kompetencer, som arbejder sammen på tværs af de enkelte delprojekter og opgaver inden for byggeri, udstyr, IT, logistik m.v. Vi arbejder med høj intensitet og faglighed og i et nært samarbejde med eksterne rådgivere og entreprenører samt ledere og medarbejdere på det eksisterende OUH og i Psykiatrien. Projektorganisationen har kontor med udsigt over byggepladsen for det nye OUH, og her er den ofte hektiske hverdag præget af professionalisme i et uformelt arbejdsmiljø.



Din faste arbejdsplads vil, afhængigt af dine præferencer, kunne være enten på projektkontoret på byggepladsen i Odense eller i regionshuset i Vejle, hvor Region Syddanmarks bygningsafdeling (BYG) er placeret, ligesom der er fleksibilitet i forhold til hjemmearbejdsdage.





Vi kan tilbyde:

  • Gode arbejdsforhold i et behageligt og uformelt miljø
  • Et afvekslende, selvstændigt og udfordrende job
  • Gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads i et dynamisk og fagligt miljø


Løn- og ansættelse

Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt.



Ansættelse i henhold til gældende overenskomst og nærmere aftale. Tiltrædelse snarest muligt.



Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vicedirektør Peter Holm, tlf. nr. 2920 1610 eller chefjurist i BYG, Karin Martinsen, tlf. nr. 2920 1686 eller på karin.martinsen@rsyd.dk.



Ansøgningsfristen er den 7. oktober 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt ultimo uge 41 2024.



Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS