Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Erfaren Regnskabsmedarbejder søges til Fremsyn Group ApS

Beskrivelse

Er du driftsstærk og selvstændig? Har du solid erfaring med bogholderiet fra A til Z? Motiveres du af grøn omstilling inden for energi, hvor du kan være med til at ensrette organisationens processer? Så er denne stilling som Regnskabsmedarbejder lige noget for dig!
  
Fremsyn Group ApS søger en erfaren Regnskabsmedarbejder, der kan bidrage til virksomhedens fremtidige udvikling inden for den grønne omstilling, både nationalt og internationalt. Som Regnskabsmedarbejder hos Fremsyn Group bliver du en del af et engageret team, hvor du vil sikre, at bogholderiet og finansfunktionen udføres rettidigt og med høj kvalitet. I denne stilling får du mulighed for at præge din hverdag og bidrage til udviklingen af dine egne arbejdsopgaver.

  
Arbejdsopgaver
  

  • Bogføring
  • Afstemninger, periodisering og hensættelser
  • Assistere med udarbejdelse af månedsafslutning
  • Udarbejde materiale til brug for revisionen
  • Indberette moms til SKAT
  • Oprette kunder og leverandører
  • Deltage i øvrigt administrativt arbejde
  • Ad hoc


  
Om virksomheden
Fremsyn Group A/S ejer en række selskaber inden for grøn energi. Selskaberne er placeret i Danmark, Sverige, Holland og Schweiz. Der er tale om både rådgivnings-, salgs- og produktionsvirksomheder, hvor Fremsyn Group blandt andet ejer hovedparten af to danske biogasanlæg. Koncernen er meget visionær og god til at se forretningsmuligheder i den grønne omstilling både nationalt og internationalt.  
Fremsyn Groups arbejde gavner både kunderne, klimaet og fremtidige generationer, da Fremsyn Group er en af de største specialister inden for biobrændstof i Skandinavien, som hjælper kunder med at reducere CO₂-udledningen inden for blandt andet transportsektoren.


  
Du tilbydes

  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • God pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Frokostordning
  • Mobiltelefon
  • Løn efter kvalifikationer
  
  
Personlige kompetencer
Du har en struktureret tilgang til arbejdet og gode samarbejdsevner, der gør dig i stand til at skabe overblik og orden i økonomifunktionen. Du motiveres af at optimere processer og er drevet af et ønske om at udvikle både dine kompetencer og fagområder. Du skal være driftsstærk og udadvendt med evnen til at kommunikere effektivt på alle niveauer i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere. Samtidig har du evnen til at sætte dig igennem, når det er nødvendigt.
  
IT-kompetencer
Flair for IT, herunder Excel. Det anses som en fordel, hvis du har kendskab til Business Central.
  
Erfaring & uddannelse
Minimum 10 års erfaring med bogholderi.
  
Sprog
Dansk og engelsk i skrift og tale.
  
Kontaktpersoner
Søren Billeschou Christiansen & Josephine Lund Nielsen.
  
Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. 
ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.
  
Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5640b455)



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS