Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Bogholder søges til Creativ Company

Drømmer du om at komme med på holdet hos Creativ Company? Vi sælger alt indenfor kreativitet, leg og læring og lige nu mangler vi en barselsvikar i vores økonomiafdeling.

Hos Creativ Company fylder leg og kreativitet alt. Vi er en af Nordeuropas førende koncerner indenfor kreative hobbymaterialer og legetøj. Vi er en ambitiøs virksomhed i stor vækst og med fart over feltet, hvor vi hele tiden ønsker at følge med udviklingen inden for de forskellige markeder for kreativitet, leg og læring.

Vores økonomiafdeling består af vores CFO, en regnskabschef, en teamleder og fem kolleger. Økonomiafdelingen har et nært samarbejde med controlling-afdelingen.

Vi søger en bogholder i et barselsvikariat frem til efteråret 2025 og det kan muligvis blive en fastansættelse derefter.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Ansvar for bogholderiet i et eller flere af vores datterselskaber
    • Dette indebærer bogføring af indbetalinger, bogføring af omkostningsfakturaer, betaling af fakturaer, afstemning af finanskonti, rykkerprocedure, support til vores kundeservice og månedsafslutning.
  • Hjælp med klargøring af årsregnskab til revisor
  • Medansvarlig for afstemningsopgaver, som har med almindeligt bogholderi af gøre, ligesom du helt naturligt tager ansvar og aktivt deltager i andre forefaldne opgaver, som gør, at vores fælles arbejdsplads altid fungerer optimalt.

Vi går meget op i vores onboardingproces, og vi vil sørge for en god og grundig oplæring af dig, så du føler dig tryg ved opgaven og i afdelingen.


Dine faglige kompetencer:

  • Erfaring med bogholderiopgaver
  • Erfaring med et bogføringssystem, gerne Microsoft Dynamics 365 Business Central og/eller Navision
  • Erfaring med et fakturahåndteringssystem, gerne Document Capture eller lignende
  • Lyst til at kommunikere på engelsk både i skrift og tale

Personlige egenskaber:

  • Arbejder struktureret og motiveres af at skabe orden og finde løsninger
  • Arbejder selvstændigt, men er også en holdspiller, der løfter i flok
  • Sætter en ære i at holde styr på deadlines og aftaler
  • Har øje for generel trivsel i teamet og bidrager med energi og godt humør

Bliv en del af Creativ Company

Creativ Company sælger hobbymaterialer og legetøj til kunder i mere end 40 lande. Vi er en international virksomhed i vækst, som hver dag sigter efter at blive bedre end i går. Vi er i alt cirka ambitiøse 300 kolleger, hvoraf 220 arbejder på vores danske hovedkontor i Holstebro. Vi kerer os om det samfund, vi er en del af – derfor er social ansvarlighed en naturlig del af vores DNA.

Vi kan lide hinanden, og vi kan lide at være sammen – og vi glæder os til at udvikle forretningen sammen med dig og til at lære dig bedre at kende ved vores mange sociale arrangementer.

Du kan læse mere om Creativ Company her - https://www.cchobby.dk/om-os

Vi tilbyder:

Et fuldtidsvikariat frem til efteråret 2025, med mulighed for forlængelse eller evt. fastansættelse. Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og en attraktiv kantineordning med 3 lækre, sunde og grønne måltider dagligt.

Ansøgning:
Ansøgningsfrist: d. 30. september 2024.

Vi læser ansøgningerne løbende og vil derfor også holde jobsamtaler løbende. Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen så hurtigt som muligt. Drømmen er opstart inden d. 1. oktober, men realistisk set, så venter vi gerne en måned ekstra på den rette kandidat til jobbet. Vi glæder os til at høre fra dig.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS