Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Ledere til Kundeservice og vejledning

Har du solid erfaring med personaleledelse, og har du lyst til at indgå i en nytænkende og engageret ledergruppe? Vil du være med til at videreudvikle en effektiv og værdiskabende vejledning, som imødekommer borgernes og virksomhedernes behov? Og vil du være med til at udøve ledelse i Danmarks største styrelse, der har som mål at være en af Danmarks bedste arbejdspladser?

Vi søger en kompetent funktionsleder til Virksomhedsvejledning i Skattestyrelsen i Hjørring.

Virksomhedsvejledningen i Hjørring består af 8 driftsenheder og en stabsfunktion, og kerneopgaven er vejledning på generelle henvendelser fra borgere og virksomheder på forskellige kanaler. Virksomhedsvejledningen vejleder indenfor fagområderne Moms, Punktafgifter, Erhverv, Selskaber, Punktafgifter, Erhvervsregistrering, Motor, Skattekonto, Omstilling for Skatteministeriet, Mailvisitering for Skatteforvaltningen og det ledelsesmæssige ansvar for de faglige ansvarsområder kan variere i takt med organisationsændringer og medarbejdersammensætning.

Ansvarsområder
Som funktionsleder får du ansvaret for en af driftsenhederne, hvor der medfølger drift- og personaleledelse af ca. 20 dygtige og engagerede medarbejdere, som varetager vejledningsopgaven, så de borgere-og virksomheder der henvender sig, oplever en kompetent og imødekommende hjælp. Vi er en professionel organisation, som understøtter dine daglige lederopgaver for at sikre planlægning, målstyring og effektiv ressourceallokering.

Som personaleleder vil du gennem målrettet kompetenceudvikling og rekruttering fokusere på at tiltrække og fastholde dygtige medarbejde. Du sikrer kontinuerligt effektivisering af opgaver og processer i din enhed. Yderligere har du evnen til at kommunikere klart og tydelig og på en rolig og tillidsvækkende måde. Internt får du et tæt samarbejde og sparring med lederne i de øvrige enheder, samt med kontorchefen for fagområdet.

Du vil referere direkte til underdirektøren, hvor din rolle bliver at sikre, at din enhed - sammen med de øvrige enheder - kommer sikkert i mål.

Fokus på ledelse og en stærk faglig profil
Vi ser gerne, at du har en solid ledelseserfaring, at du har interesse for ledelse, samt besidder de rette faglige og personlige kvalifikationer. Særligt lægger vi vægt på, at du kan finde den indre motivation hos dig selv og dine medarbejdere. Det er en fordel, hvis din erfaring er fra en politisk styret organisation, men dette er ikke et krav. Vi forestiller os, at du har en skatte-/afgiftsfaglig uddannelse, en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende.

Vi forventer, at du brænder igennem i din ledelsesstil og dermed sætter retning for din enhed.

Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med driftsstyring og optimering. Din hidtidige karriere har måske givet dig faglig viden om professionel kundeservice rettet mod enkeltpersoner og virksomheder.

Samarbejde og pionerånd
Som funktionsleder hos Virksomhedsvejledningen i Hjørring, kan du se frem til at blive en del af et engageret, dynamisk og stærkt fagligt ledelsesteam bestående af 9 ledere i Hjørring og 2 i København, som er præget af pionerånd, tæt samarbejde og viljen til at lykkes. Ligeledes vil du komme til at arbejde indenfor et fagområde, der er i konstant udvikling.

Du vil indgå i et introduktions- og oplæringsforløb, som ruster dig til at arbejde selvstændigt med din enhed. Kulturen i Virksomhedsvejledningen er båret af høj faglighed og en uformel, humoristisk omgangstone, både i medarbejderstaben og på tværs af ledelseslag.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 2. oktober 2024 via linket nedenfor ”Søg stillingen”. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Bitten Burmester på telefon 72371266 eller underdirektør Senita Vaizovic på telefon 72372742.

Første runde samtale vil blive afholdt den 10. og 11. oktober 2024. Anden runde samtale vil blive afholdt den 22. oktober 2024. Mellem første og anden samtale vil der være en personligheds- og logisk analyse du skal udfylde.

Stillingen er klassificereret i lønramme 36 og besættes på overenskomstvilkår. Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted vil indtil videre være Parallelvej 11, 9800 Hjørring.

Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. december 2024.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS