Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Tale-hørekonsulent/logopæd til PPR

Brænder du for at gøre en forskel for børns sproglige udvikling, ind i et pædagogisk læringsmiljø? Er du optaget af at fremme og understøtte børns kommunikative udvikling? Har du viden om børn med specifikke sproglige vanskeligheder? Kan du med specifik viden på sprogområdet rådgive og vejlede fagprofessionelle og forældre i et praksisnært arbejde i dagtilbud og skole? Så er denne tale-hørekonsulent stilling måske noget for dig.

PPR i Lolland Kommune søger en tale–hørekonsulent til fast fuldtids stilling på 37 t/u til dagtilbud og skoleområdet.

PPR 

Som tale-hørekonsulent i PPR løfter du en række varierede opgaver, som blandt andet konsultative opgaver med rådgivning og vejledning, observationer og undersøgelser, forskellige undervisningsforløb og formidlings opgaver. Du er samtidig en del af både det mono- og tværfaglige samarbejde i PPR og deltager derfor i faggruppemøder, intern faglig sparring og tværfaglig sparring. 

Vores udgangspunkt er løsningsorienteret og vores fokus er altid på, hvordan vi i samarbejdet med børn, forældre, fagprofessionelle og andre omkring børnene kan skabe en forandring. Nogle gange kan det være konsultative tilgange og andre gange så kan dette kræve et mere individualiseret kendskab til barnets særlige behov, hvorfor vi også laver logopædiske undersøgelser og vejleder ud fra denne viden. 

Vi søger en profil, der ønsker at arbejde både monofagligt og tværfagligt i praksis med at udvikle børns tale- og sprogkompetencer mest muligt i barnets læringsmiljø. Dette i et tværfagligt tæt samarbejde med andre fagligheder, der også er forankret i PPR. Dine samarbejdspartnere på dagtilbud og skoler vil være ledelse, lærere og pædagoger. 

Vi tilbyder:
  • En organisation i udvikling
  • Et monofagligt team, hvor der er viden og erfaring, men også mulighed for at præge opgaverne ift. indhold og retning. 
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi vægter trivsel og udvikling og skaber løsninger sammen
  • Kompetenceudvikling og faglig sparring
  • Selvtilrettelæggelse og fleksibilitet i planlægningen af arbejdsopgaverne med mulighed for hjemmearbejde til de mere administrative opgaver

Du vil blive mødt med åbenhed, tillid og ordentlighed, og vi forventer, at du møder os med samme værdier. Du vil opleve kompetente og hjælpsomme kolleger, og en organisation båret af høj faglighed. Vi værdsætter det tværfaglige samarbejde højt. 

PPR er en decentral enhed organiseret under Sektoren Skole og Dagtilbud. Enheden er placeret på 2 matrikler, i Nakskov og Maribo. PPR har 34 medarbejdere med forskellige fagligheder. Organisationen arbejder med at understøtte børn og unges læring, udvikling og trivsel, så de bliver så dygtige, de kan. Vi arbejder ud fra de politiske ambitioner på børne- og unge området. 

Vi søger en tale-hørekonsulent, der fagligt:
  • Er forankret i et ressourceorienteret syn på børns sproglige udviklings- og deltagelsesmuligheder i læringsfællesskabet
  • Kan indgå i tværfagligt samarbejde med øvrige faggrupper i PPR
  • Er god til at opbygge professionelle relationer og indgå ubesværet i samarbejdet med både fagprofessionelle og forældre
  • Er uddannet logopæd, audiologopæd eller har en pædagogisk diplomuddannelse i logopædi, gerne høremodul. 
  • Evt. erfaring fra PPR eller anden pædagogisk erhvervserfaring vil være en fordel. 
Praktiske oplysninger

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Ansøgningsfristen er søndag den 6. oktober 2024. 

Samtalerne forventes gennemført mandag den 28. oktober 2024. 

Du ansættes ved Lolland Kommune, Skole og dagtilbud sektor herunder PPR. 

Stillingen er på 37 t/u og vil være geografisk placeret med udgangspunkt i Maribo. 

Tiltrædelse fra 1. december 2024, eller snarest derefter. 

Har du spørgsmål til stillingen eller har brug for yderligere information, så er du velkommen til at kontakte leder for PPR Mie Villemoes på telefon 51 14 37 38 eller på mail mivi@lolland.dk eller til tale-hørekonsulent Laila Knokgaard på telefon 41 17 40 83 eller på mail larkn@lolland.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5e751cc9)

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS