Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Er du tilsynstekniker med interesse for tværgående samarbejde, og har du mod på at være med til at udvikle den fremtidige kødkontrol? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores team!

Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved svineslagteriet Danish Crown i Herning søger et antal tilsynsteknikere til fuldtidsstillinger, både faste og midlertidige, med tiltrædelse 1. december 2024.

Om os:
I vores afdeling er vi 27 tilsynsteknikere, 6 dyrlæger, 1 planlægger/sekretær og 1 sektionsleder. Vi spænder bredt i aldersfordeling og erfaringsgrundlag, og vi ser det som en styrke at få vores forskellige kompetencer i spil, så vi sammen løser kerneopgaven.
Vi har et kontinuerligt fokus på at optimere kvaliteten af kontrollen, samtidig med, at vi er tilpasningsklar som følge af, at vi er en politisk styret organisation.
Alle kolleger er på tværs af fagområder inddelt i teams, som arbejder med forskellige faglige eller sociale emner.

Om virksomheden:
Danish Crown, A/S, Danmarksgade 22, 7400 Herning er et svineslagteri med tilhørende opskærings- og udbeningsafdelinger. Da slagteriet lige er blevet opnormeret til mindst 30.000 grise pr. uge, fordelt på 2 slagtelinjer, har vi brug for dig!
Vi kontrollerer alle grise konventionelt, dvs. med kniv på forkontrollen. Det skyldes, at DC Herning slagter hovedparten af alle udendørsgrise, heriblandt specialsvinene, som omfatter økologiske-, frilands-, NOP- og Antonius-grise.
Arbejdstiden varierer fra 7 t. og 24 min. til 8 t. og 53 min., og vagterne ligger typisk placeret mellem kl. 06:35 – 15:30. Det betyder, at du får ca. tre 0-dage om måneden på en fuldtidsstilling.

Om dig:
- Du er uddannet tilsynstekniker i det røde kød.
- Du kan bidrage med godt humør og gode samarbejdsevner.
- Du ønsker at være med til at sikre den høje fødevarestandard i Danmark.
- Du er indstillet på at kompetenceudvikle dig, når der kommer regel- og procedureændringer.
- Du kan holde hovedet koldt, og du agerer professionelt i uventede og pressede situationer.
- Du er klar på at give og modtage konstruktiv feedback, så vi sammen når vores mål om at udvikle den bedste kødkontrol.
- Du kommunikerer godt mundtligt og har grundlæggende IT-kundskaber

Dine arbejdsopgaver:
- Post mortem kontrol af slagtesvin.
- Diverse praktiske opgaver, som hører med til afdelingens dagligdag.
- Deltagelse i afdelingsmøder, teammøder og interne kurser

Din løn og ansættelse
Aflønning i henhold til gældende overenskomst.
Det er en forudsætning, at du har kørekort til personbil.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at henvende dig til sektionsleder Karina Bek på tlf. 72276054 eller tillidsrepræsentant Rie Haarnagel på tlf. 72275578 for at høre mere om stillingen.
Du kan læse mere om Fødevarestyrelsen på fvst.dk

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, bilag og eksamensbevis og gerne referencer til tidligere arbejdsgivere online i vores rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job senest d. 18. oktober 2024.
Vi forventer at afholde samtaler d. 30. oktober.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.









Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS