Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Har du erfaring med at koordinere kliniske forsøg?

Vi leder efter en klinisk projektkoordinator (Clinical Research Associate) til et 1-årigt barselsvikariat hos Center of Excellence for Health, Immunity and Infections (CHIP) med opstart så hurtigt som muligt. Vi tilbyder en udfordrende og meningsfuld stilling i et spændende og inspirerende internationalt forskningsmiljø.

Dine opgaver

Du bliver en del af CHIP’s Clinical Trial Operations Team, der arbejder med koordineringen af ​ kliniske studier (særligt COVID-19 randomiserede forsøg og vaccineforsøg, m.fl.) og du vil arbejde tæt samarbejde med CHIP’s andre ​​forskere, projektledere og samarbejdspartnere. Du kan forvente mange alsidige og udfordrende opgaver, herunder:

  • Klinisk projektkoordinering (planlægning, implementering og opfølgning på studier)
  • Udarbejdelse og redigering af studierelaterede dokumenter og materiale
  • Regulatoriske opgaver, udvikling og indsendelse af regulatoriske dokumenter og yde hjælp til partnere med at opnå etiske godkendelser
  • Udarbejdelse og indsendelse af SUSAR- og sikkerhedsrapporter
  • Administrative opgaver
  • Forberede og deltage i studiemøder (online og på internationale konferencer)
  • Vedligeholde og udvikle samarbejdet med kliniske forskningsenheder
  • Hjælpe med direkte patientrelaterede kliniske opgaver såsom procedurer for informeret samtykke, prøvetagning mv.
  • Udarbejde monitoreringsplaner og udføre on-site monitoreringsbesøg hos de hospitaler og klinikker vi samarbejder med


Om dig

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Uddannelse inden for sundhed, medicin eller naturvidenskab (gerne sygeplejerske)
  • Kendskab til kliniske projektledelses- og koordineringsfærdigheder
  • Kendskab til regulatoriske anliggender, god klinisk praksis (GCP) og monitorering
  • Gode kommunikationsevner
  • Evne til at samarbejde med nationale og internationale partnere
  • Stærke dansk og engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt
  • Solid erfaring med Sundhedsplatformen (SP), samt Office-pakken (Word, PowerPoint, Excel, Outlook)
Vi værdsætter og forventer, at du kan arbejde selvstændig og systematisk med en servicemindet attitude overfor vores mange samarbejdspartnere. Det er vigtigt at du er en holdspiller, viser engagement, kan levere inden for deadlines, er løsningsorienteret, åben, nysgerrig og respektfuld overfor alle partnere. Til gengæld tilbyder vi et dynamisk miljø med dedikerede kolleger, der vægter en atmosfære af tillid og gennemsigtighed og kan lide at have det sjovt.



Om os

CHIP er et internationalt forskningscenter på Rigshospitalet. Vi er en dynamisk tværfaglig international gruppe med ca. 80 fuldtidsansatte, der arbejder inden for medicinsk- og folkesundhedsforskning, it- og datastyring, statistik og bioinformatik m.m. CHIP er førende inden for udvikling og koordinering af internationale kliniske- og observationsstudier, der involverer patienter med HIV og andre infektionssygdomme såsom COVID-19, hepatitis og tuberkulose, primært fra klinikker i Europa.

CHIP har samarbejdspartnere i mange lande og engelsk vil derfor være en naturlig del af din arbejdsdag. Du kan læse mere her: http://www.chip.dk

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er fuldtid (37 timer om ugen). Dette er et 1-årigt barselsvikariat med gode muligheder for forlængelse. Opstart så hurtigt som muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem Region Hovedstaden og den relevante faglige organisation.

Du bliver ansat i Region Hovedstaden. Arbejdsstedet er CHIP, Rigshospitalet med reference til Clinical Trials teamleder Bitten Aagaard.

Yderligere information

For spørgsmål vedrørende denne stilling bedes du kontakte Clinical Trial Operations teamleder Bitten Aagaard, telefon: 45 35 45 57 91, e-mail: bitten.aagaard@regionh.dk

Din ansøgning

Vi ønsker at reflektere det omgivende samfund og opfordre alle uanset personlig baggrund til at ansøge.

Din ansøgning med oplysninger om uddannelse og erhvervserfaring, skal indsendes elektronisk senest den 8. oktober 2024.

Samtaler gennemføres medio oktober 2024. Dele af samtalen kan foregå på engelsk.





Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS