Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Vi søger projektassistance til vores klinik i Odder

Vil du være en del af et spændende projekt inden for sundhedssektoren?

Har du en naturlig evne til at kommunikere med mennesker, og kan du se dig selv tage en aktiv rolle i at booke høretests for en bred vifte af personer?

Vi søger engagerede medarbejdere til en 11-ugers projektansættelse med et par arbejdsdage om ugen.

Sonova Audiological Care Denmark ApS driver kæden AudioNova, som er Danmarks største kæde af private hørecentre. Vi arbejder for at sikre god hørelse til alle, og vi tror på, at vi gennem god hørelse, skaber den bedste kontakt mellem mennesker.

I vores hørecentre arbejder vores engagerede medarbejdere hver dag dedikeret for at tilbyde den bedste service til alle vores kunder ved at tage godt imod alle kunderne, foretage høretests, udlevere og indstille høreapparater og meget mere.

Nu har AudioNova indgået et spændende samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS), som i 11 uger vil tilbyde 65+ borgere, på tværs af landet, at modtage deres vaccine i en række af vores klinikker. Og det er her, du kan få en vigtig rolle.

Vi har nemlig brug for din hjælp til at gennemføre korte screeningssamtaler med de borgere, der sidder til observation efter deres vaccine. Spørgsmålene skal hjælpe med at afdække potentielle høretab, og hvis der er behov, hjælpe borgere med at booke en høretest via vores hjemmeside. Derudover sørger du for, at klinikkens rammer er indbydende ved at tilbyde kaffe eller saftevand til borgere, samt udføre lettere rengøringsopgaver.

Vaccineperioden løber fra uge 40 til og med uge 50, og vi leder efter projektassistance, der kan arbejde mellem 2 arbejdsdage om ugen. Da dagene varierer fra uge til uge, forventer vi derfor, at du er fleksibel.

Vi leder efter dig, der:

  • Er en stærk kommunikator, der trives med kundekontakt og kan yde en omsorgsfuld service
  • Har gode koordineringsevner og ikke er bange for at række ud og være opsøgende
  • Er motiveret af at hjælpe andre og bidrage til vores overordnede mål om, at alle skal nyde glæden ved at høre
  • Er teknisk kyndig med gode IT-færdigheder, så du let kan hjælpe kunderne med at booke høretests via en iPad

Det er ikke afgørende for os, om du har ekstra tid på hånden som studerende, fordi du er mellem jobs, holder sabbatår eller noget helt tredje. Det vi vægter højst er, at du brænder for at yde en god service, har flair for IT og er dygtig til at koordinere.

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV til job@audionova.dk. Hvis du ønsker at læse mere om, hvem vi er, og hvad vi laver – så klik her

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har de rette kandidater. Søg derfor gerne allerede i dag.

Ved at sende os din ansøgning, giver du samtykke til, at vi gemmer dine dokumenter i 6 måneder.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at række ud til Camilla Haberl på camilla.haberl@sonova.com eller Trine Albeck på trine.albeck@sonova.com

Vi glæder os til at høre fra dig.



Arbejdstid: Dag

Deltid 12-18 timer

Alle detaljer om jobbet





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS