Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Er du ”brobygger” og kan skabe forandringer for socialt udsatte gennem foreningsliv?

Holbæk Kommune har netop vedtaget en ny Kultur og fritidspolitik. En afgørende ambition i den nye politik er, at ”ingen borgere skal stå udenfor”. Det betyder samtidig, at vi i de kommende år igangsætter forstærkede indsatser på tværs af kultur- og socialområderne med henblik på at skabe meningsfulde og inkluderende tilbud i fritidslivet for vores udsatte borgere. Vi er heldigvis allerede godt i gang, og har i et par år samarbejdet med organisationen OMBOLD omkring fodboldfællesskaber for socialt udsatte. Nu skal denne indsats udbredes – i samarbejde med OMBOLD og en række lokale foreninger – til også at omfatte badminton, gang/løb og floorball foruden fodbold.

Til dette arbejde skal vi bruge en passioneret ”brobygger”. 

Vi ser efter et menneske med: 

  • Passion for socialt arbejde, der brænder for at gøre en forskel for denne målgruppe. 
  • Vilje til at drive et projekt, der bruger lokale idrætsforeninger som redskab til at skabe fællesskab, styrke selvværd og forbedre livskvaliteten hos socialt udsatte.
  • Evne til at bygge bro mellem indsatserne kultur- og fritidsområdet og socialområdet – samt er i stand til og vil færdes løbende mellem de to kerneområder.

… hvis du besidder ovenstående, så er det måske dig, vi søger til OMBOLD i Holbæk!

Om OMBOLD i Holbæk: OMBOLD er en landsdækkende organisation, der tilbyder socialt udsatte mennesker muligheden for at deltage i organiseret gadefodbold. I Holbæk har OMBOLD eksisteret siden 2021, hvor fodbold har været omdrejningspunktet for ugentlige træningsfællesskaber. Fra september 2024 udvides tilbuddet af idrætsaktiviteter i OMBOLD med hhv. floorball, gangsport og badminton. Formålet er stadig det samme som hidtil; at skabe fællesskab, styrke mental og fysisk sundhed og øge deltagernes livskvalitet gennem idræt. Idrætsfællesskaberne kan være en vej til personlig udvikling, inklusion og social forandring.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Rekruttering af borgere fra målgruppen til idrætsaktiviteterne.
  • Koordinering og gennemførelse af OMBOLDs aktiviteter og arrangementer.
  • Samarbejde og koordinering med frivillige i foreninger samt kollegaer i Kultur og Fritidssekretariatet og socialområdet.
  • I samarbejde med de medvirkende foreninger og kollegaer på hhv. socialområdet og Kultur og Fritid at dokumentere indsatsens virkning. 
  • Deltage i nationale stævner og turneringer samt i nationale netværk for at udveksle erfaringer og styrke indsatsens gennemslagskraft.

Vi søger dig, som:

  • Har en stærk interesse for og kendskab til socialt arbejde og idræt.
  • Kan møde målgruppen med forståelse for målgruppens livsvilkår og har en empatisk tilgang til andre mennesker.  
  • Er opsøgende, struktureret og har gode samarbejdsevner.
  • Er fleksibel og klar til at arbejde uden for almindelig arbejdstid ved arrangementer og aktiviteter.

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du kan gøre en reel forskel for socialt udsatte mennesker.
  • En dynamisk og engageret arbejdsplads med passionerede kolleger og frivillige.
  • En projektstilling på fuldtid i 2 år fra 1. december 2024.

Organisatorisk vil du blive ansat i SIOU, social indsat og udvikling, under Social rehabilitering. Din nærmeste leder vil være Anette Sander Justesen, afdelingsleder i Social rehabilitering, som er beliggende på Kasernevej 6, tæt på Holbæk Station. Desuden vil der, hos Kultur og Fritidssekretariatet på Kanalstræde 2, være en arbejdsplads til rådighed.   

Det praktiske:

  • Stillingen er til besættelse den 1. december 2024.
  • Løn- og ansættelse forhandles individuelt ud fra dit fagorganisatoriske tilhørsforhold og kvalifikationer.
  • Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anette Sander Justesen på telefon 7236 5414. Ved spørgsmål til OMBOLD i Holbæk og foreningsarbejdet kan du kontakte foreningskonsulent Annette Borch på telefon 7236 9481 eller Kultur og Fritidschef Brian Ahlquist på telefon 7236 6293.

Ansøgningsfrist:

Søndag den 20. oktober 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. oktober og den 24. oktober.  

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  



Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS