Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Ledende overlæge eller overlæge til intensivt afsnit SL3 Psykiatrisygehuset, Slagelse.

Vi søger en ledende overlæge eller overlæge til vores intensivt afsnit SL3 Psykiatrien Vest, Slagelse.
Søger du efter en nærværende kultur præget af åbenhed, faglighed og dialog - så har vi jobbet til dig.

SL3 er et intensivt afsnit med et stærkt tværfagligt team der tror på at vores forskelligheder gør os stærkere. Vi arbejder målrettet med nedbringelse af tvang men stadig med fokus på hvad god behandling er. Arbejdsmiljø og humor er medarbejdernes omdrejningspunkt, og en vigtig brik i vores hverdag som finder vej ud til, og smitter af på patienterne. Det er en meget fagligt velfunderet gruppe som er refleksive i deres arbejde og som gerne lader sig inspirere og blive dygtigere hvor end det kan lade sig gøre.

SL3 behandler patienter med behov for længerevarende indlæggelse, ofte er der tale om de sværest syge patienter med et større behov for pleje og behandling. Dagligdagen er præget af stort tværfagligt samarbejde med de øvrige personalegrupper i afsnittet.

Vi arbejder med hver enkelt patients recovery med sigte for at nedbringe genindlæggelser og øge livskvaliteten. Det betyder også at vi er nærværende i vores arbejde og i stand til at mentalisere.

En psykiatri, hvor patienterne gerne vil modtage behandling, og medarbejderne gerne vil arbejde.

Du skal

  • Være uddannet speciallæge i psykiatri
  • Være faglig dygtig og engageret
  • Have lyst til at dele ud af din viden og undervise – både i eget afsnit samt kollegaer og medicinstuderende
  • Vægte samarbejde og patientinddragelse
  • Kunne skabe engagement og arbejdsglæde
  • Have lyst til at initiere faglig udvikling både lokalt og på tværs af afsnit

Søger du stillingen som ledende overlæge, så ser vi gerne, at du har ledelsesmæssig erfaring eller har interesse i at opbygge erfaring med ledelse. Der kan være mulighed for at tage en lederuddannelse. Som ledende overlæge bliver man de, af en større ledergruppe i Psykiatrien Vest med både ledende overlæger, ledende psykologer og oversygeplejersker.

Muligheden for ansættelse som ledende overlæge afhænger af dine kvalifikationer og erfaring – angiv i ansøgningen om du søger stilling som enten ledende overlæge eller overlæge.

Der kan i øvrigt til stillingen være tale om vejledningsopgaver i forbindelse med yngre lægers videreuddannelse (KBU, I, A/P og H-læger) samt undervisningsopgaver både monofagligt og tværfagligt.

Der er gode muligheder for efteruddannelse i Psykiatrien Vest. Eksempelvis er der for psykiatere mulighed at tage specialistuddannelsen i psykoterapi.

Der er mulighed for at indgå i vagtlaget i bagvagtsfunktion og hyppigheden af disse kan drøftes med ansættende ledelse.

Vi tilbyder fleksibel arbejdstilrettelæggelse, tæt ledelsessparring og mulighed for en attraktiv lønpakke uanset om man ansættes som overlæge eller ledende overlæge.

Psykiatrien Vest har en busordning med afgang fra København og Solrød t/r på hverdage.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Foreningen af speciallæger og Danske Regioner. Der er tale om en fuldtidsstilling, og vi ønsker, at du kan starte 1. december 2024 eller efter aftale. Vi gør opmærksom på at der ved ansættelse i Psykiatrien indhentes straffeattest (§22).

Du kan læse mere om Region Sjælland som arbejdsplads her.

Skal vi arbejde sammen?
Så send din ansøgning, CV og andre relevante bilag via linket, så vi kan lære dig at kende. Ansøgningsfristen er 13 oktober 2024 og vi indkalder til samtaler løbende.

Vil ud vide mere?
Så er du meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre mere om os hos konstitueret cheflæge Martin Markvardsen eller oversygeplejerske Mette Wincentz.

Psykiatrien Vest

I Psykiatrien Vest er der samlet ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutpsykiatri, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med tre professorer og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS