Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Social- og sundhedsassistentelever med SSH-baggrund til Køge Kommune med start 6. januar 2025 på ZBC Køge

Vil du være med til at give Køges Kommunes borgere en god livskvalitet? Bliver du motiveret af høj faglighed og ansvar? Har du lyst til at kombinere din uddannelse med praktisk erfaring? Så har vi en spændende elevplads til dig.

Vi søger social- og sundhedsassistentelever til Køge Kommune, og vi garanterer elevplads gennem hele uddannelsen.

Adgangskrav

Social- og sundhedshjælperuddannelse.

Hvem er vi?

Køge Kommune optager og uddanner løbende social- og sundhedsassistentelever.

Vores praktiksteder i hjemmeplejen, på plejehjem og i socialpsykiatrien har fokus på at skabe gode læringsmiljøer, ved at eleverne bliver en naturlig del af kollegagruppen.

I hvert praktikforløb vil du få en vejleder, som sikrer, at du når dine praktikmål gennem ugentlige vejledningssamtaler og planlagt studietid.

Vi har ligeledes fokus på god introduktion, så du som elev bliver helt tryg ved de opgaver, du skal udføre.

Vi tilbyder

I Køge Kommune vil vi gerne give vores borgere et godt og indholdsrigt liv, og som social- og sundhedsassistentelev er du med til at sikre dette.

Hos os får du et bredt indblik i stillingen som social- og sundhedsassistent, og dine opgaver og ansvarsområder vil udvikle sig i takt med dit uddannelsesforløb.

Som social- og sundhedsassistentelev kommer du ind i et uddannelsesforløb, som veksler mellem praktikforløb og skoleophold på en af ZBC´s afdelinger.

Praktikperioderne vil foregå i hjemmeplejen, på plejecentre i Køge Kommune, på sygehus og i psykiatrien.

Under hele uddannelsen er arbejdstiden 37 timer om ugen, og du må regne med aften- og weekendvagter.

Når du indgår en uddannelsesaftale med Køge Kommune, vil du få løn under hele uddannelsen.

Lønvilkår vil være efter gældende overenskomst med FOA www.foa.dk.

For at få voksenløn skal man være mindst 25 år ved uddannelsens start.

I uddannelsen vil du tilegne dig kompetencer i det tværfaglige samarbejde omkring borgeren ift. personlig pleje, aktiviteter og pårørendesamarbejde.

Derudover vil du blive fortrolig med:

  • Arbejde med borgere med fysiske og psykiske lidelser.
  • Arbejde med helhedspleje.
  • Tværfagligt samarbejde.
  • Arbejdet med rehabilitering, forebyggende og sundhedsfremmende initiativer.
  • Samarbejde med borgere og pårørende i svære livssituationer.

Når du er færdiguddannet som social- og sundhedsassistent, er der brug for dig, og Køge Kommune har en lang række stillinger, du kan varetage.

Du kan desuden bruge uddannelsen som springbræt til bl.a. sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut.

Vi søger

Vi søger social- og sundhedsassistentelever, der er parate til at tage ansvar for egen uddannelse, og som har lysten til at lære nyt og afprøve det i praksis.

Vi ønsker, at du:

  • Er ambitiøs og engageret.
  • Bliver motiveret af høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen.
  • Interessere dig for mennesker i alle livssituationer.
  • Vil lære at samarbejde med borgere, pårørende og kolleger på tværs af faggrænser.
  • Vil med til at udvikle sygeplejen.
  • Er mødestabil, robust og fleksibel.

Uddannelsen starter den 6. januar 2025 og varer i 2 år og 4 måneder.

Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.

Social- og Sundhedsassistent (koege.dk)

Hvis du kan se dig selv som social- og sundhedsassistentelev i Køge Kommune, skal du vide, at du er ventet og vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgning og kontakt

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS