Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Er du Vejle Brandvæsens nye vice-/beredskabsinspektør med fokus på det operative område?


Der har været en omfordeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder og i denne forbindelse søger vi en ny medarbejder, primært til den operative stab.
 Om jobbet
Dine primære opgaver vil inkludere:
  • Operativ øvelsesplanlægning
  • GIS-anvendelse
  • Ekstern kursusstyring
  • Krisestyring
  • Indsatsledelse
  • Ad-hoc projektarbejde
  • Opgaver for forebyggelsesafdelingen
 Om dig
  • Du trives med en bred vifte af opgaver og har en stærk forståelse for det operative arbejde
  • Du er tillidsvækkende og kan se både det store billede og detaljerne
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, men er også en teamplayer
  • Du har gode samarbejdsevner og kan navigere på tværs af brandvæsenets forskellige arbejdsområder
  • Du trives i et højt fagligt miljø med plads til humor og kollegial støtte
  • Du er en stærk kommunikator, der kan tilpasse din kommunikation fra drifts- til strategisk niveau.
Du vil få indflydelse på dine opgaver og gode muligheder for udvikling.


Fagligt vil det være en fordel, hvis du:
  • Har operativ erfaring som holdleder og indsatsleder
  • Har kendskab til deltidskulturen hos et brandvæsen
  • Har kendskab til øvelsesplanlægning
  • Har flair for driftstal og kan omsætte disse til operativt niveau
  • Har erfaring med analysearbejde
  • Har kendskab til Risikobaseret dimensionering
  • Har kendskab til arbejdet i en forebyggelsesafdeling og erfaring med brandsyn
  • Har et forebyggende perspektiv i din tilgang til arbejdet
Vi sætter dit engagement og din personlighed højere end de enkelte faglige kvalifikationer, som vi selvfølgelig vil være behjælpelige med, at du får mulighed for at tilegne dig.

Vi tænker, at du har en baggrund inden for beredskabsverdenen og måske en lederuddannelse på akademisk eller diplomniveau.
 Vi tilbyder
  • En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk og solid organisation
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, med engagerede og dygtige kolleger
  • En til tider travl, men også spændende hverdag
  • En arbejdsplads, der kan hænge sammen med dit privatliv
  • Aflønning sker efter principperne om "Ny Løn" og i henhold til overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation
 Om Vejle Brandvæsen
Der er 5 brandstationer i Vejle Kommune – Bredsten, Børkop, Egtved, Give og Vejle - som alle er med til at skabe tryghed og sikkerhed for 122.000 borgere og erhvervslivet i Vejle Kommune.

Vejle Brandvæsen har en aftale med Falck om at udføre brandslukning samt rednings – og miljøopgaver på brandstationerne i Bredsten, Egtved og Give.
På brandstationen i Vejle er der et døgndækkende beredskab bestående af én holdleder og tre brandfolk samt én indsatsledervagt.
Ligeledes er der en Forebyggelsesafdeling, Serviceafdeling, Kursusafdeling og Frivilligenhed tilknyttet Vejle Brandvæsen alle med base på brandstationen i Vejle.

Der er på brandstationen i Vejle p.t. ansat 32 fuldtidsansatte brandfolk, servicemedarbejdere, administration og ledelse, samt 40 frivillige og ca. 130 deltidsansatte brandfolk på de fem brandstationer.
 Flere oplysninger
Eventuelle spørgsmål omkring stillingen kan rettes til områdeleder Erik Eg Andersen på mail erean@vejle.dk, telefon 30 63 61 53.
 Ansættelsesvilkår
Dit primære arbejdssted vil være brandstationen i Vejle, Norgesvej 1, 7100 Vejle.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen, der kan forekomme aften- og weekendarbejde.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til "hemmelig" og opretholde denne godkendelse under hele dit ansættelsesforhold hos Vejle brandvæsen.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.
 Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 14. oktober 2024. Der afvikles samtaler 23. oktober 2024 og 25. oktober 2024.
Hvis du går videre til 2. samtale, er der en kort tænkestilsanalyse umiddelbart før samtalen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fd56a19d)

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS