Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Receptionist til kriminalforsorgens uddannelsescenter i Birkerød

Vi søger en receptionist, hvis ypperste opgave er at tage sig godt af vores gæster, elever og kursister i huset, hvad enten de henvender sig telefonisk eller personligt i receptionen. Vores reception er samlingsstedet for både eksterne og interne forespørgsler, og du får derfor en stor berøringsflade.

Dine ansvarsområder
Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Modtagelse af husets gæster, elever og kursister.
  • Håndtering af henvendelser pr. telefon og mail.
  • Modtagelse og videreformidling af post og pakker.
  • Kollegieadministration.
  • Administration af udlån af rejsekort, tjenestebiler, nøgler mv.
  • Bestilling af forplejning til møder og arrangementer.
  • Bestilling af kontorartikler mv.
  • Pakning af undervisningsmateriale til elever og kursister.
  • Håndtering af elevers sygemeldinger og rejseafregninger.
  • Diverse servicerelaterede og administrative ad hoc opgaver.
Om dig
Vi forventer, at du er:

  • uddannet inden for kontor, reception
  • fortrolig med Office-pakken
Vi lægger vægt på, at du:

  • er smilende, serviceminded og løsningsorienteret
  • trives med daglig kontakt med alle husets gæster, ansatte og elever
  • har evnen til at arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
  • har gode kommunikative evner og behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Om jobbet
Din fysiske arbejdsplads vil være på Uddannelsescentret i Birkerød som består af Koncern Uddannelse (KUD) og Koncern Rekruttering og Kompetencer (KRK).

Du vil blive en del af vores uddannelsessekretariat i Koncern Uddannelse, som pt. består af en leder og ni medarbejdere med forskellige profiler og opgaver.

Koncern uddannelse består derudover af to uddannelsesenheder, der varetager uddannelse af fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre til kriminalforsorgens institutioner samt uddannelse af anstaltsbetjente i Grønland.

Koncern Rekruttering og Kompetencer består af rekrutteringsenheden, kompetenceudviklingsenheden og enheden for psykologiske indsatser.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og afløning sker i henhold til relevant gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer pr. uge med fast arbejdstid fra kl. 7.30-15.30 mandag til torsdag og kl. 7.30-12.30 fredag.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Center for HR og Uddannelse, Koncern Uddannelse, Biskop Svanes Vej 69, 3460 Birkerød.

Ansøgning
Du søger stillingen via knappen ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV og evt. andet relevant materiale skal være os i hænde senest torsdag den 3. oktober 2024.

Vi forventer at afvikle samtaler i uge 41-43 på uddannelsescentret i Birkerød.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af uddannelsessekretariatet Signe Ploug Hansen på mail: Signe.Ploug@krfo.dk eller telefon: 7255 3943 eller uddannelseskoordinator Louise Schneevoigt Larsen på mail: Louise.Larsen1@krfo.dk eller telefon: 7255 3972.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.




Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS