Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Hjertevarm pædagog med spræl i til fast ansættelse

Snurretoppen er en integreret institution med vuggestue og børnehave i Nørresundby. Snurretoppen ligger på ”toppen af skansen” og institutionen har hovedfokus på ”leg, læring og bevægelse”.

Vi har 40 børn, fordelt på 20 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn. Du kan læse meget mere om os, vores værdier og fundamentet som institutionen bygger på lige her: www.snurre-toppen.dk.

Du vil få 7 energiske kollegaer, og en leder som hver dag brænder for at Snurretoppen giver hvert barn gode oplevelser, udeleg, styrkede relationer og motoriske udfordringer.

 

Nærvær, omsorg og tryghed danner rammen for at børnene kan udfolde sig

Vi søger en pædagog der kan skabe tryghed, omsorg og glæde og som vil lægge sig i selen for at gøre hver dag til en sjov og tryg dag.

  • Du er uddannet pædagog og har med fordel erfaring fra normalområdet
  • Du er nysgerrig på andre mennesker - du tør ”gi’ noget af dig selv”
  • Du kan noget med leg, læring og bevægelse! Og du har lyst til at udfordre børnenes motorik og bevægelse i den ”udviklingsfase” hvor det enkelte barn befinder sig
  • Du kan skabe ro gennem en god struktur, og fokus på det enkelte barns behov
  • Du udstråler positivitet og gå-på-mod og trives med et tæt forældresamarbejde
  • Andre oplever dig motiverende igennem din opsøgende tilgang til både børn og kollegaer på tværs af hele huset.

 

Er motorikken i orden, bliver selvtilliden og venskaberne det også

Snurretoppens mål er fortsat at skabe Nørresundbys sjoveste ”legeplads”, hvor nærvær, omsorg og tryghed danner rammen for at børnene kan udfolde sig, lære nyt og udvikle sig. Vi tror på, at kropslig dannelse giver grundmotoriske færdigheder og det er med til at skabe selvtillid, selvværd og grobund for fremtidig læring.

 

Som navnet indikerer – skal Snurretoppen være et sted, hvor børn kan ”slippes fri”. Der er god plads omkring børnene, og alle børn kommer udenfor, hver dag – enten på legepladsen eller på tur. Vi har to el-ladcykler der giver utallige muligheder for at besøge nærområdets parker, skov og fjord eller aktivitetesfaciliteter.

 

Vi tror på, at en integreret institution kan tilbyde noget helt specielt hvor de små kan lære af de store og de store kan lære at drage omsorg og opnår empati gennem de små.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsfristen er den 4. oktober men send os fluks din ansøgning og CV til info@snurre-toppen.dk da vi holder samtaler løbende. Opstart senest 1/12, men helst hurtigst muligt. Det er en fuldtidsstilling på 37 timer. Løn og øvrige ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst mellem BUPL, FOA og KL.

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Pædagogiskleder, Maria Sterup, på +45 22 95 65 49.

 

Opbevaring af data

I forbindelse med den nye persondataforordning, ønsker vi at gøre ansøgere opmærksom på at når du sender din ansøgning giver du samtykke til at Snurretoppen og Accountor institutionsservice har lov til at opbevare dine data i den periode, hvor rekrutteringen finder sted. Alle data bliver slettet efter 2 måneder.



Fuldtid

Alle detaljer om jobbet





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS