Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Laborant til Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet

 Vi søger en laborant til en fuldtidsstilling indenfor Kemiteknologi. Ansættelsessted vil være Åbogade 40A, 8200 Aarhus N, i sektionen Process and Material Engineering. Laboranten bliver tilknyttet det eksisterende laborantteam på lokationen, bestående af en laborant og en akademisk medarbejder og vil referere til laboratorielederen.

Stillingen er til besættelse 1. januar 2025


Ansvarsområder: 


Tilsikre og supportere de forskellige forskningsgruppers laboratorieudstyr er funktionsdygtig og vedligeholdt. Tilsikre at laboratoriets sikkerhedsanvisninger er tilstrækkelige og overholdes. Den egnede kandidat har kendskab til forskellige apparatteknisk udstyr, f.eks. DSC, TGA, BET, HPLC, GC-MS, men ikke et krav. Vigtigst er interesse og tilgangen til analyseudstyr.
Forberede, planlægge og deltage i laboratorieøvelser på diplom/master kurser med praktisk assistance.


Specifikke opgaver kunne være:


  • Kalibrering/Vedligeholde/service på udstyr
  • Assistere med metodeudvikling/optimering
  • Udarbejde udstyrs- og kvalitetsprotokoller
  • Tilsikre kvalitetssikring ift. laboratoriets årshjul
  • Introduktion/vejledning og træning af nye studerende
  • Indkøb af nyt udstyr og daglige forbrugsmaterialer
  • Opretholdelse af struktur og orden i laboratoriet
  • Varetagelse af sikkerheden, herunder oprettelse og mærkning af kemikalier samt ansvar for sikkerhedsrundgang for studerende og kollegaer
  • Forberede og deltage i laboratorieøvelser



Kvalifikationer:


Den ideelle kandidat kunne have følgende kvalifikationer:
  • Uddannelsesmæssig baggrund som laborant eller tilsvarende.
  • Kendskab og interesse for analytisk udstyr, f.eks. HPLC, GC/MS, TGA, IR, BET, DSC m.fl.
  • Stærke samarbejdsevner
  • Proaktiv, struktureret, arbejdsom og løsningsorienteret
  • Aktiv og imødekommende teamplayer
  • Evnen til at samarbejde i et dynamisk arbejdsmiljø og interagere med mange forskellige kulturer og faggrupper
  • Engelsk i skrift og tale
  • Kørekort er et krav



Som person er du:


  • Selvstændig og engageret
  • Bidrager til den gode stemning på arbejdspladsen
  • God til at prioritere arbejdsopgaver
  • Robust og omstillingsparat
  • Udadvendt og serviceminded
  • Lide at arbejde med unge mennesker

Som laborant ved Institut for Bio- og Kemiteknologi vil du komme til at arbejde tæt sammen med forskere, studerende og andet teknisk personale.


Læse mere om Instituttet her og sektionen her.
 

Hvad vi tilbyder

Afdelingen/centret tilbyder:
  • en veludviklet forskningsinfrastruktur med laboratorie og udstyr
  • et spændende tværfagligt miljø med mange nationale, internationale og industrielle samarbejdspartnere
  • et arbejdsklima, der indbyder til livlig og åben diskussion
  • et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, netværksaktiviteter og sociale aktiviteter
  • en arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv

For yderligere information om stillingen kontakt Laboratorieleder Gitte Hastrup – mail: gh@bce.au.dk - mobil 2530 1364).


Deadline


Alle ansøgninger skal være modtaget senest 1. november 2024.

Samtaler forventes afviklet uge 45.

 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 



Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS