Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Reservedelsselev til bilbranchen

Kan du lide tanken om at være bindeled mellem salg, værksted og lager? Motiveres du af at give god service til kunder, kolleger og leverandører? Hvis du også er god til at holde styr på flere opgaver ad gangen, har vi den perfekte elevplads til dig!

Hos os bliver du en del af et stærkt team, hvor vi arbejder sammen og lærer af hinanden. Du får dit eget ansvar og bliver løbende udfordret, så du hele tiden lærer nyt og bliver bedre til det, du gør. Vi er en branche, hvor der altid sker noget, og ingen dage er ens – men du kan regne med støtte fra dit team og mulighed for at udvikle dig. Som reservedelselev bliver du uddannet inden for mærker som Volvo, Polestar, Renault, Nissan, Dacia og Ford.

Din uddannelse

Uddannelsen som Reservedelselev er et praktisk forløb på 2 år, hvor du veksler mellem administration, backoffice, eftermarked og kundekontakt. Skoleforløbet foregår på Mommark, som er en del af Business College Syd. Forløbet er opbygget i en fleksibel struktur, hvor vi sammen med skolen har mulighed for at kombinere flere af teoriuddannelsens fag, så de passer bedst muligt til dig. Helt konkret kommer du til at modtage undervisning fra brancheuddannede undervisere og samarbejdspartnere, og du vil opnå følgende:

  • God forståelse af bilbranchen, dens produkter og ydelser
  • Færdigheder inden for kundeservice
  • Metoder til at planlægge og styre arbejdet
  • Redskaber til at agere som en effektiv problemløser
  • Et fællesskab og et netværk, som du vil have glæde af i fremtiden

 

Arbejdsopgaver, du kommer ind over i løbet af din uddannelse:

  • Kundeservice, hvor du tager godt imod vores kunder og hjælper dem med at finde og bestille deres varer – både ved disken og på telefon
  • Prisberegning, tilbudsgivning og nøgletal
  • Salg af reservedele, udstyr og tilbehør
  • Styring af indkøb og distribution, hvor du i samarbejde med mekanikerne får bestilt de korrekte dele
  • Optimering af vareflow, hvor du bidrager til korrekt lagerstyring, pakker ud og lægger varer på plads

Vores forventninger til dig:

  • Du har som minimum gennemført en grunduddannelse, gerne med fokus på handel
  • Du har flair for IT, tal og kan formulere dig mundtligt og skriftligt på dansk
  • Du kan arbejde selvstændigt, men samtidig have gode samarbejdsevner
  • Du er serviceminded og trives med daglig kundekontakt

Har du lyst til en fremtid i bilbranchen? Så send din ansøgning og CV allerede i dag.

Har du spørgsmål til elevpladsen, kan du ringe til Eftermarkedschef, Jacob Balle Larsen på tlf: 21 59 13 67.


Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via link i annoncen. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.

Om Autohuset Vestergaard

Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os. 



Fuldtid

Alle detaljer om jobbet





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS