Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
HabitusHuset Jernstøbvænget søger pædagogiske medarbejdere til solisttilbud i Greve

Brænder du for at fremme udviklingen og trivslen for mennesker med særlige behov? Så er du havnet det rette sted.

Vi er på udkig efter dedikerede kollegaer, der er i stand til at navigere i forskellige situationer og skabe meningsfulde dage med vores borgere. Vores målgruppe er borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder autismespektrum forstyrrelser, medfødt hjerneskade, udviklingshæmning, udadreagerende adfærd og tilgrænsende tilstande. Vores borgere kræver derfor tæt og omfattende støtte i dagligdagen. Vi støtter borgerne i alt det de ikke selv mestrer, hvilket også kan inkludere personlig pleje.

Som medarbejder tilbyder vi dig faglige, spændende udfordringer. Herunder udarbejdelse af pædagogiske udviklingsplaner, der sikrer struktur, forudsigelighed og ikke mindst udviklingsmål for borgeren. Dette fungerer ligeledes som et pædagogisk redskab, der sikrer en ensartet tilgang til opgaven for hele teamet omkring borgeren.

Mere end blot et arbejde

Som pædagog hos os, bliver du tilknyttet et fast team, hvor vi arbejder med en 1:1 normering omkring borgeren. Her får du mulighed for at fordybe dig i arbejdet med borgeren og arbejde målrettet med de pædagogiske strategier.

Målet med vores arbejde er altid at minimere problemskabende adfærd og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores borgere.

Om Rønnebærkæret

HabitusHuset Rønnebærkæret er et solisttilbud, der hører til HabitusHuset Jernstøbervænget. HabitusHuset Rønnebærkæret ligger placeret i Greve i et rolig rækkehuskvarter. Tilbuddet består af to rækkehuse med plads til en beboer i hvert rækkehus.

Til hvert rækkehus hører der en hyggelig lille indhegnet have samt en overdækket terrasse. I hver lejlighed er der en fælles stue, der deles med medarbejderne, som hjælper borgeren i deres hjem. 

Vi søger dig, der

  • Har en pædagogisk uddannelse
  • Har erfaring med udadrettet og selvskadende adfærd
  • Er fagligt nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
  • Har et roligt kropssprog
  • Er reflekterende over egen og kollegers praksis og kan give konstruktiv feedback
  • Bidrager til et godt kollegialt fællesskab – både socialt og fagligt
  • Har kørekort B

Vi er en arbejdsplads, hvor

  • Der er fokus på faglighed og udvikling, bl.a. gennem faste teammøder, supervision, workshops mm.
  • Vi arbejder efter faste dagsstrukturer, men alligevel er to dage aldrig ens
  • Der er en nærværende ledelse, som er en god sparringpartner i det daglige
  • Vi er stolte af vores høje arbejdsglæde og gode kollegiale fællesskab med engagerede og professionelle kolleger
  • Vi arbejder efter et fast årshjul med møder hver 14. dag, hvor hvert team kan arbejde dedikeret med udviklingsplaner og pædagogiske mål
  • Overenskomst mellem SL og Dansk Erhverv

Information og ansøgning

Vi søger to fuldtidsmedarbejder på 37 timer om ugen. 

Dit arbejdsplans-rul planlægges i samarbejde med teamet og vores administrative leder. Der vil forekomme arbejde i weekender og på helligdage.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning til os hurtigst muligt.  

Du sender din ansøgning til os via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ønsker du at blive klogere på HabitusHuset Jernstøbervænget og vores pædagogiske tilgange, er du velkommen til at kontakte ledelsen på tlf. 25 25 70 25.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!



Arbejdstid: Dag, Aften, Weekend

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS