Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Specialpædagogisk medarbejder

Skovlyskolen søger en fagligt stærk medarbejder til at understøtte vores arbejde med deltagelsesmuligheder

Om jobbet

Vi søger en dygtig medarbejder med solid specialpædagogisk og didaktisk erfaring. Din primære opgave vil være at yde støtte i skolens læringsfællesskaber, hvor enkelte elever har behov for særlig støtte. Du vil indgå i teamets mødestruktur og bidrage aktivt til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, med fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle elever.

Stillingen indebærer tilknytning til to teams, der arbejder med klasser, hvor elever er visiteret til specialpædagogisk støtte. Dine opgaver vil centrere sig omkring de læringsfællesskaber, som disse elever er en del af.

I Rudersdal Kommune har vi et målrettet fokus på at styrke skolernes fællesskaber, så flere elever kan fastholde deres tilknytning til almenområdet. Du bliver en central aktør i Skovlyskolens arbejde med denne opgave, og din indsats vil spille en vigtig rolle i skolens udvikling.

Din profil

Uddannelse: Du kan have en lærerfaglig, pædagogfaglig, psykologfaglig eller en helt anden uddannelsesmæssig baggrund. Det vigtigste er, at du står stærkt i din faglighed.

Erfaring: Du har erfaring med at understøtte deltagelsesmuligheder for elever.

Personlighed: Du er en teamplayer, kreativ, positiv og glad. Du ser elevernes potentiale og muligheder, og ved, at god praksis skabes gennem stærke professionelle relationer, god planlægning og en differentieret tilgang.

Kompetencer: Din faglige værktøjskasse er fyldt med stærke pædagogiske og didaktiske metoder, som kan styrke de fællesskaber, vi som voksne på skolen er ansvarlige for. Du er stærk i relationsarbejde og fyldt med sjove, nyskabende, kreative og motiverende ideer til fantastisk undervisning.

Vores arbejdsplads

På Skovlyskolen vægter vi det professionelle samarbejde højt. Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber på tværs af årgangene, hvor lærere og pædagoger samarbejder om børnenes læring med fokus på en sammenhængende skoledag.

Der er skemalagt fælles forberedelse for faglærere på årgangene, og vi prioriterer at parallellægge undervisningen, så der kan skabes læringsfællesskaber på tværs af klasserne.

Derfor skal du vælge os:

Skovlyskolen er en velfungerende og nyrenoveret skole med et stærkt fagligt miljø, energiske, nysgerrige og deltagende børn, engagerede forældre og kompetente medarbejdere. Vi er beliggende i naturskønne omgivelser tæt på Rude Skov og Oksemosen, med mange muligheder for udeskole og udeleg. Skolen har fantastiske udearealer med masser af plads til bevægelse, læring og leg.

Vi er udviklingsorienterede og arbejder i professionelle læringsfællesskaber med fokus på udvikling af både skolen og dig som medarbejder. I dette og de kommende skoleår vil vores udviklingsfokus være projektbaseret læring og ABC-differentiering. Vi vil også udforske brugen af AI og PBL i undervisningsforberedelsen, særligt med henblik på øget undervisningsdifferentiering.

Vi har mange gode traditioner og understøtter fællesskabet på tværs af skolen. Vi er ambassadørskole for Red Barnet, certificeret for vores arbejde med talentudvikling, og arbejder aktivt med elevinvolvering og feedback.

Ansættelsesvilkår

Omfang: Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.

Overenskomst: Ansættelsesbetingelser i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Start forventes d. 1. december eller snarest muligt.

Ansøgning, samtale og kontakt*

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stillingen" nedenfor senest d. 7. oktober. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Søren Wadt på tlf. 72684575 eller mail: wadt@rudersdal.dk. Samtaler afholdes i uge 41.

Om os

Skovlyskolen rummer både en almen- og en specialafdeling, og vi ser os selv som en skole, hvor vi lærer af hinanden og bidrager til et fælles elev- og kollegafællesskab. Vi har to spor i almenafdelingen, mens specialafdelingen har ca. 100 elever fordelt på to forskellige spor (C-sporet og E-sporet). Alle elever er en del af det fælles SFO- og klubtilbud.

Vi har ca. 130 medarbejdere på tværs af skolens afdelinger, og du vil blive en del af et stort, stærkt tværfagligt fællesskab. Her arbejder vi professionelt og udviklingsorienteret med at skabe en fantastisk skole for børnene og en lige så fantastisk arbejdsplads for de voksne.

Vi er en del af et ambitiøst udviklingsprojekt i Rudersdal Kommune, hvor vi arbejder med professionelle læringsfællesskaber, tydelige og synlige mål, elevinvolvering og feedback. Vi anvender iPads og MacBooks i undervisningen, og alle lokaler er udstyret med Apple-TV.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores fantastiske skole!



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS