Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Jordemoder til Regionssygehuset i Sisimiut (24-476)

Er du jordemoder, og klar til et spændende eventyr? For vi har akut brug for dig fra nu i et fire måneders vikariat på Sisimiut Regionssygehus i Grønland. Byd gerne hurtigt ind.
Her vil du nemlig få muligheden for at arbejde tæt sammen med to dygtige kolleger og blive en del af et engageret team. Vi hører meget gerne fra dig snarest muligt!

Vi tilbyder:
  • Et tæt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med dine kolleger.
  • En unik mulighed for at arbejde tæt på befolkningen og skabe en mærkbar forskel.
  • En central rolle som tovholder for alle gravide i Sisimiut og de omkringliggende bygder.
  • Mulighed for, afhængigt af dine kvalifikationer, at udføre graviditetsscanninger i samarbejde med lægerne.

Vi søger dig, der:
  • Er serviceminded og trives med at arbejde selvstændigt.
  • Er fleksibel og nysgerrig på nye kulturer.
  • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere effektivt med mange faggrupper.
  • Brænder for forebyggende arbejde og svangreundersøgelser.

Om Sisimiut og vores team:
  • Sisimiut er Grønlands næststørste by med 5.582 indbyggere.
  • Vi har årligt omkring 100 gravide, hvoraf 50-70 føder lokalt, mens resten henvises til Nuuk.
  • Vi har et stærkt kollegialt fællesskab og er kendt for at tage godt imod nye medarbejdere.
  • Du vil indgå i et engageret team med en bred vifte af kompetencer og erfaringer.

Er du klar til en udfordrende og meningsfuld stilling i Grønland?
Vi glæder os i hvert fald til at høre fra dig!

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 12.10.24  eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 29.10.24
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved den ledende regionslæge Helle Olsen på tlf. (+299) 864211 eller på e-mail: HELO@PEQQIK.GL, eller jordemoder Margrethe Kruse Jensen maje@peqqik.gl

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS