Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Stærke profiler til forretningsudvikling og strategisk ledelsesbetjening

Evnen til fælles retning og prioritering på digitaliseringsområdet bliver et stadig mere afgørende parameter i udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Derfor har vi i Region Hovedstaden sat en fælles strategisk ramme, hvor vi med fem digitale brændpunkter sætter fokus på mere værdi af eksisterende teknologi, mere behandling i hjemmet, bedre brug af AI og data, styrket digitalisering af diagnostikken og cyber- og informationssikkerhed.

I Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) arbejder vi benhårdt på at omsætte de fem digitale brændpunkter til konkrete strategiske prioriteringer. Det kræver bredt tværgående ledelsessamarbejde både internt i CIMT og på tværs af regionens samlede koncernledelse. Det kræver vilje at gå ind i dialogen om en række principielle og strukturelle problemstillinger.

Som led i den strategiske udvikling af digitaliseringsområdet er CIMT’s direktion for nylig blevet udvidet med to konstituerede vicedirektører, som på hver deres ressortområder skal være med til at drive en række strategisk prioriterede og tværgående indsatser.

Til at understøtte den ene konstituerede vicedirektør søges nu 1-2 stærke generalistprofiler til at drive prioriterede opgaver og processer på tværs af organisationen.

Om stillingen
Med reference direkte til vicedirektøren vil du blive forankret i CIMT’s Enhed for Digital Regulering, som består af tre sektioner: Sektion for Informationssikkerhed, Sektion for Digital Compliance og Sektion for Lokale Systemer.

Du vil have opgaver indenfor vicedirektørens faste ressortområder men også indenfor de mere afgrænsede indsatser, som i en kortere eller længere periode forankres under vicedirektøren. Samlet betyder det, at der er mulighed for at arbejde med en meget bred portefølje af opgaver indenfor digitalisering, herunder blandt andet:

  • Digital understøttelse af forsknings- og innovationsprojekter
  • Styring og udvikling af AI-området
  • Strategisk roadmap for mobility
  • Infrastrukturtransformation
  • Processer for håndtering af ønsker og nye behov
  • Realisering af konsoliderings- og effektiviseringspotentialer
  • Cybersikkerhed, NIS2, GDPR, AI-forordningen, MDR, IVDR m.m.
  • Beredskab
Uanset emnet, vil du skulle bidrage til at forme dialogen, skabe strukturer og etablere overblik på områder, som typisk er kendetegnet af høj kompleksitet både fagligt, organisatorisk og forretningsmæssigt. Samtidig vil du skulle understøtte vicedirektøren i både den skriftlige og visuelle formidling af de forskellige problemstillinger og opgaver.

Opgaver
De konkrete opgaver vil spænde bredt og variere fra indsats til indsats. Nogle opgaver vil være et afgrænset og kortere forløb, mens andre vil spænde over længere tid. Fælles for opgaverne vil være, at de er tværgående, indeholder samarbejde med interessenter på alle ledelsesniveauer og kræver et stærkt blik for formidling og kommunikation:

  • Lave udkast til opgavescope, processer og løsningsmodeller – herunder lave research, indsamle information og hente perspektiver fra interessenter i og udenfor CIMT
  • Udvikle koncepter, modeller og visuelle strukturer
  • Drive prioriterede opgaver igennem sammen med kollegaer i og udenfor CIMT (projektledelse)
  • Følge op på indsatser og handlingsplaner og levere relevant rapportering
  • Udarbejde oplæg og præsentationer
  • Udarbejde beslutningsoplæg, sagsfremstillinger og notater
  • Levere generel sekretariatsbetjening, herunder udarbejdelse af dagsordner og referater m.m.
  • Yde ad hoc administrativ bistand
Din profil
Du er stærkt analytisk, og kan ikke bare overskue komplekse problemstillinger men også bidrage til at sætte dem i strukturer, der muliggør en meningsfuld og konstruktiv ledelsesdialog. Du arbejder struktureret og målrettet, og du brænder for at skabe konkrete resultater.

Du er oprigtigt nysgerrig og interesseret i at forstå de emner, du arbejder med. Du evner at dykke dybt ned i en specifik faglig problemstilling, hvis det er det, opgaven kræver. Men du mister ikke fokus på den overordnede opgave og de ledelsesmæssige perspektiver, du skal håndtere.

Du har erfaring i at arbejde med forretningsudvikling og ledelsesbetjening i store komplekse organisationer. Derfor er du dygtig til at håndtere komplekse processer med mange interessenter på alle niveauer.

Du har et skarpt blik for kommunikation og formidling og kan omsætte en problemstilling til fokuserede skriftlige og som visuelle produkter af høj kvalitet.

Du har en længere videregående uddannelse.
Kendskab til digitalisering i politisk styrede organisationer er en fordel.

Løn og ansættelsesforhold
Dit arbejdssted vil være Borgervænget 5, 2100 København Ø. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist
Send dit CV senest 10. oktober 2024. Samtaler afholdes løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:


Center for It og Medicoteknologi (CIMT)
CIMT er med cirka 1000 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supportere og udvikler it, medicoteknisk udstyr og telefoni på tværs af Region Hovedstaden. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder og vi brænder for en vigtig sag: Hos os handler digitalisering om liv!

Du kan læse mere om Centrr for IT og Medicoteknologi her.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS