Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Kriminalforsorgen søger to administrative medarbejdere til ny enhed pr. 1. december 2024 eller snarest muligt

Brænder du for, at have en koordinerende funktion og ansvaret for det store overblik? Fungerer du godt i et tæt samarbejde med andre faggrupper og i et lille team? Og har du lyst til, at være med til at opstarte og udvikle en ny enhed i Kriminalforsorgen Vest, hvor fokus skal være på, at afhjælpe Institutionens arrest- og døgnhuse med administrative og koordinerende opgaver?

Institution Nordjylland og Institution Østjylland har besluttet at kvalificere bl.a. belægsstyringen og sagsbehandlingen i de to institutioner og søger derfor to medarbejdere til ny enhed, hvis hovedformål er, at afhjælpe arrest- og døgnhuse med administrative og koordinerende opgaver.

Du vil blive ansat med fysisk placering i Nordjylland, men skal dække begge institutioner dvs. et geografisk område med 11 arrest- og døgnhuse. Stillingerne er til besættelse snarest muligt og er, som udgangspunkt tidsbegrænset frem til december 2025.

Dine opgaver
Som medarbejder i den nye enhed bliver din hovedopgave, at koordinere belægget i Institution Nordjylland og Østjyllands 11 arrest- og døgnhuse. Din opgave vil være at indhente tal på belæg for alle husene og være ansvarlig for kontakten til Politiet og vagthavende medarbejdere. Stillingen kræver, at du er serviceminded, kan have det forkromede overblik og er robust i et til tider travlt og hektisk samarbejde på tværs.

Derudover skal du være indstillet på en stilling, der udvikles løbende og hvor det forventes, at du bidrager og tager initiativ til, i tæt samarbejde med institutionsledelsen og arresthusene, at implementere nye opgaver og arbejdsgange. Du skal kunne se dig selv i en hverdag med faste og planlagte opgaver og være fleksibel ift. at påtage dig opgaver, som afhjælper betjente og ledelse i arrest- og døgnhusene - samtidig med, at du skal kunne være med til, at tænke ud af boksen og finde gode løsninger på tidskrævende administrative opgaver.

Eksempler på opgaver:

  • Koordinere belæg på tværs af matrikler
  • Deltagelse i samarbejdsmøder med Politiet samt dagligt samarbejde omkring belægsstyring
  • Tæt samarbejde med arrest- og døgnhusene, herunder udarbejdelse og formidling af ’overblikspakke’ til aften og weekender
  • Administrative opgaver for arresterne – det kan fx være udarbejdelse af skriftlige ansøgninger, screeninger, vurderinger, sagsbehandling og opsamling på indsattes forløb
  • Udvikling og implementering af arbejdsopgaver og arbejdsgange.
Hvem er du?
Du har, fra tidligere jobs, erfaring med koordinering og tovholder-funktioner. Du har interesse for og evner det gode samarbejde på tværs. Du er dygtig til at kommunikere og du skal kunne tåle, at alle ikke altid er tilfredse, men at det er dig, med det store overblik, der som udgangspunkt bestemmer.

Du kan dit håndværk og bringer det gerne i spil – både i forbindelse med behovet for faglige vurderinger og udarbejdelse af skriftligt materiale samt i forbindelse med implementering af opgaver af mere juridiske og socialfaglig karakter.

Desuden har du:

  • Det er et krav, at du fra tidligere jobs har erfaring med koordinering og tovholder-funktioner
  • Du skal være dygtig til samarbejde på tværs og er både fleksibel og robust
  • Du er dygtig til at kommunikere, både mundtligt og skriftlig
  • Det er en fordel, hvis du har interesse for det juridiske område og påtager dig gerne opgaver, hvor du skal være behjælpelig med korrekt udarbejdelse af sags skridt
  • Det er en fordel, hvis du har stor erfaring med og en interesse for det psykiatriske område og kan være med til fx at afsøge bekymringspunkter ift. indsatte.
  • Hvis du har kendskab til Kriminalforsorgen, vil det være en fordel.
Vi tilbyder

  • Spændende opgaver med stor fleksibilitet og mulighed for at planlægge og udvikle opgaveløsningen
  • En stilling, hvor du bliver en aktiv og værdsat medspiller i tæt samarbejde med ledelse, fængselsbetjente og Politiet
  • Et spændende stillingsindhold i en organisation, der løser en samfundskritisk opgave
  • Rig mulighed for personlig og faglig udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til OAO-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere indgået mellem Skatteministeriet og HK. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Tjenestedet er Institution Nordjylland, Kong Hans Gade 18, 9000 Aalborg.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, og er til besættelse 1. december 2024 eller snarest muligt.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 7. oktober 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen er udløbet.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte enhedschef Michael Kjær Sørensen fra Aalborg Arrest på tlf. nr. 72558781 eller enhedschef Charlotte Schmidt fra Aarhus Arrest på tlf. nr. 72551886.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS