Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Konsulenter til en styrket uddannelsesindsats for plejepersonale i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune

Er du en haj til at vejlede om SOSU-uddannelser og igangsætte kompetenceudvikling? Vil du være med til at styrke vores arbejde med at få flere faglærte og mere kvalificerede medarbejdere på sundheds- og omsorgsområdet?

Efter 2,5 års succesfuldt projekt har vi fået politisk opbakning til, at vi skal forankre og udvide vores arbejde med at få flere faglærte og mere kvalificerede medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Som en del af vores Strategi for håndtering af mangel på arbejdskraft skal vi derfor gennemføre indsatser, sådan at vi hvert år får mindst 100 ufaglærte til at starte på uddannelse og løfter kompetencerne hos over 300 medarbejdere.

Vi søger to konsulenter, som skal gennemføre og tilpasse de indsatser, vi har udviklet i de seneste par år og en række nye indsatser, som ufaglært til faglært, karrieveje for SOSU-hjælpere og udenlandske sygeplejersker. Sammen med undervisere og konsulenter i vores nyåbnede Simulationsakademi, skal du bidrage til, at det er nemt og attraktivt at få kompetenceudviklet medarbejdere i bl.a. hjemmepleje og på plejehjem. Dine opgaver vil bl.a. være at

  • motivere deltagere til kurser og uddannelser fra ufaglært til faglært
  • igangsætte faglig ”brush up” af faglærte og løft af SOSU-hjælpere til assistenter
  • igangsætte faglig og sproglig opkvalificering af udenlandske sygeplejersker
  • udbrede læse-skrive teknologi og kurser
  • stå for stærkt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer
  • styre og organisere arbejdet med ansøgninger, kurser og refusioner, så lokale ledere får mere tid til faglig ledelse
  • rapportere status og fremdrift til politikere og forvaltning
Om dig
Vi søger to nye kollegaer, som

  • har stor viden om uddannelser og kurser inden for SOSU-området
  • har erfaring med at vejlede medarbejdere om uddannelse/VEU og refusionsordninger
  • har kendskab til vores sundhedsprofessionelle faggrupper, primært social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker
  • har erfaring med at støtte ledere med at igangsætte og gennemføre uddannelse
  • har erfaring med selvstændigt at skabe sikker fremdrift i omfattende indsatser med stort budget
  • kan navigere i en stor politisk styret organisation
  • er selvstændig og opsøgende ift. opgaveløsning og løbende forbedring af vores arbejde
  • kan indgå i gode dialoger med såvel erfarne ledere og nyansatte ufaglærte
  • er fleksibel, imødekommende og har lyst til at sætte dit præg på udviklingen
Det får du hos os
Du bliver en del af Afdeling for Kompetenceudvikling i Center for HR og Uddannelse med ca. 35 kollegaer. Du får mulighed for at være med til at opbygge og udvikle indsatser indenfor et område, som vi brænder for, og hvor du selv kan forme dine opgaver og arbejdsdag. Der er stor politisk opmærksomhed på vores arbejde, og sammen med dine kollegaer kommer du til at have kontakt til mange forskellige driftsenheder og afdelinger. Vi er med til at gøre en stor forskel for de mange dygtige sundhedsprofessionelle i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Vi bor på to adresser i København, og du skal forvente, at du kan komme til at være på begge arbejdssteder. Vi arbejder i et åbent kontormiljø med fleksible pladser og en flot udsigt over byens tage. Vi har flekstid, mulighed for hjemmearbejdsdage og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den relevante faglige organisation på baggrund af gældende overenskomst. Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Der er tale om to fuldtidsstillinger på 37 timer ugentligt.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Løbner på 21 27 04 29.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedlægge CV og relevante eksamenspapirer.

Søg via linket senest søndag den 13. oktober 2024
Der afholdes samtaler i uge 43.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS