Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Kostfaglig medarbejder til diætafdeling på Aalborg Universitetshospital

Målrettet ernæring til den rette patient på rette tidspunkt. 
 
Måltider og Ernærings diætafdeling på Aalborg Universitetshospital søger dynamisk og engageret medarbejder til fast ansættelse.  
 
Er du interesseret i at tilberede mad til patienter med særlige behov? og færdes i et professionelt miljø? Har du lyst til at være med på rejsen til udflytningen til Nordjyllands største køkken? Så har du nu en enestående chance for at blive en del af Måltider og Ernæring på Aalborg Universitetshospital.  
 
Din hverdag 
Hos Måltider og Ernæring bliver du en del af et team, som hver dag arbejder med tilberedning af mad til patienter med særlige behov. Afdelingen har tæt samarbejde med vores forskningsenhed- Kulinarum og vores udviklingsteam, hvor vi sammen arbejder for at sikre den rigtige ernæring til den rette patient på rette tidspunkt.  
 
Diætafdelingen arbejder målrettet mod et nyt diætkoncept, der forventes implementeret i maj måned 2025. Her har vi brug for en dedikeret kollega, der brænder for ernæringsarbejde og ønsker at bidrage til et godt fællesskab.  
 
 
Vil du med på teamet? 
Som vores nye kollega i Måltider og Ernæring, bliver du en del af et mindre team, i et stort køkken med 160 kollegaer. Der er en kultur hvor vi hjælper hinanden og et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi altid har fokus på arbejdsmiljø og trivsel. Måltider og Ernæring arbejder 365 dage om året og du skal derfor forvente weekend- og helligdagsarbejde med en ugentlig arbejdstid på 37 timer i gennemsnit. Mødetiden er i tidsrummet kl. 5.36 - 19.24, dog overvejende i tidsrummet kl. 6. 06 – 14.00.  
  
Organisationen 
Måltider og Ernærings køkken på Hobrovej producerer måltider til psykiatrien og somatikken i Aalborg, Farsø og Hobro.    
Kulinarium er forankret under Måltider og Ernæring på Aalborg Universitetshospital, der arbejder for at sikre ernæring, som en aktiv del af behandlingen.  
 
Arbejdsmiljø er noget vi tager seriøst og vi arbejder kontinuerligt med dette. Alle nye medarbejdere følger et onboarding program, så alle nye medarbejdere bliver taget trygt og godt imod. Dine nye kollegaer står klar til at hjælpe dig og du vil blive tilknyttet en mentor i din første tid i køkkenet. Vi er en blandet flok af medarbejdere, vi er mange forskellige faggrupper, der alle arbejder mod samme mål.  
Vi har en nærværende ledelsesstrategi, der giver synlig ledelse og tryghed i opgaverne. 
 
Hvem er du? 
Du har en kostfaglig baggrund. Måske er du nyuddannet eller kommer med erfaring fra andre køkkener? Vi er et stort køkken, som servicerer mange matrikler, så det kræver et godt overblik.  
 
 
Vi skal snart flytte ud i et nyt produktionskøkken på Nyt Aalborg Universitetshospital og vi har meget forberedelse og en del forandringer, så det er vigtigt for os at du har gå på mod og er villig til at samarbejde på tværs af forskellige funktioner. 
Vi er et stort køkken, vi går mange skridt, så vi forventer at du har en god fysik.  
 
                   
Ansøgningsfrist 
Den 20.10.2024. Ansættelsessamtalerne afholdes i uge 43. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst 
Stilling er på fuldtid med arbejdssted i Aalborg 
Tiltrædelse den 01.12.2024 eller efter aftale. 
 
Ansøgning og kontakt 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Måltider og Ernæring, Aalborg Universitetshospital, Hobrovej 19-22, 9000 Aalborg ved 
Driftsleder, Louise Bøjer Aagaard på tlf. 21703598.
 
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.


Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS