Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Efterforsker til Militærpolitistationen i Aalborg

Har du hvad der skal til for, at indgå som sergent ved en operativ enhed? Kan du som sergent træde i karakter i et operativt miljø, hvor dedikerede medarbejdere med et højt ambitionsniveau stiller et ubetinget krav om holdning og professionalisme?

Så er du den kommende efterforsker ved militærpolitistationen i Aalborg.

Om os

Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.

Militærpolitiet støtter forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarets Auditørkorps og allierede nationers militærpoliti.

Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, en Militærpolitigrunduddannelse og en militærpolitistation, geografisk opdelt i Aalborg og København.

Om stillingen

Stillingen omfatter operative såvel som administrative opgaveløsninger nationalt og internationalt, hvor du som efterforsker får tildelt opgaver af stationslederen eller sektionsføreren.

Du er herefter ansvarlig for, at føre din gruppe under indsættelse, hvor du vil have ansvaret for klargøring og udførsel af opgaverne. Opgaverne vil være, men er ikke begrænset til patruljering, udrykning, afhøring, rapportskrivning, trafikregulering, færdselseskortering, samt støtte til sektionsføreren i føring af relevante oversigter over personellets anvendelse.

Du skal desuden virke som instruktør inden for vedligeholdende funktions- og enkeltmandsuddannelse ved at tilrettelægge og gennemføre lektioner på baggrund af fagplaner og sektionsførerens direktiver.

Du vil i funktionen være materielansvarlig for militærpolitistationen, hvor du er ansvarlig for kontrol og vedligeholdelse af militærpolitistationens mange og forskelligartede materielgenstande, herunder tilsikre at gældende eftersynsbestemmelser efterleves.

Du vil endvidere skulle indgå i beredskaber, benævnt LOKE, til kortvarige udsendelse i rammen af politioperationer ved de udsendte Danske enheder.

Stillingen er værnsfælles.

Om dig

Det forventes, at du har en solid og bred baggrund fra tidligere tjeneste ved Militærpolitiet. Du er sergent eller fundet egnet til at gennemføre grundlæggende sergentuddannelse.

Du skal være omstillingsberedt og klar til at indgå i et team der med et højt ambitionsniveau stiller et ubetinget krav om holdning, professionalisme og engagement samt et godt humør.

Du vil opleve en stor grad af selvstændighed i dit arbejde, hvorfor du skal være handlekraftig og besidde en god metodisk og analytisk sans. Militær fysisk træning er en naturlig del af din hverdag.

Desuden skal du kunne skabe frugtbare samarbejdsrelationer til kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, civile som militære. Du skal have gode dansk- og engelskkundskaber skriftligt såvel som mundtligt, idet Militærpolitiets sagsfremstilling i relation til internationale operationer foregår på begge sprog.

Du skal have gennemført grundlæggende militærpolitiuddannelse.
Du skal have kørekort til kategori B.

Det er ønskeligt, at du har følgende kurser/uddannelser: Kørekort stor MC over 35KW, udrykningskørsel, udrykningskørsel MC og uddannelse i ADR.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en konstabel/overkonstabel/overkonstabel af 1. grad/korporal med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.
Udnævnelse til sergentkan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stationsleder, CSG N.C. Eriksen på 72 83 72 07 eller på mail TRR-MP-240A@mil.dk, alternativt kan du kontakte personeladministrationsbefalingsmand seniorsergent Peter C. Chleve på
25 42 80 02 eller på mail TRR-MP-S102@fiin.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 8. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS