Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Centerleder til Nakskov Idrætscenter

Kan du lide en hverdag hvor der ikke er to dage der er ens? Kan du skabe struktur i en verden fyldt af ildsjæle? Og har du lyst til at gøre en forskel og stå i spidsen for driften og videreudviklingen af Nakskov Idrætscenter? Så er denne stilling lige noget for dig!

Nakskov Idrætscenter

Nakskov Idrætscenter (NIC) er en del af sektoren Økonomi, Kultur og Fritid i Lolland Kommune. 

NIC er et Idrætscenter med både svømmehal, idrætshal, café og meget mere. Vi er til daglig 15 fastansatte og herudover har vi flere timelønsansatte. NIC har et stort antal besøgende hver uge, som du kan være med til at servicere og give en god oplevelse.

NIC søger netop nu, en dygtig og engageret centerleder, der med et stort overblik fortsat kan motivere medarbejderne til at levere den bedst mulige service for centerets mange brugere. Du skal have flair for økonomi og lysten til at gøre NIC til en økonomisk rentabel institution. Samtidig skal du have kompetencerne til at kunne videreudvikle centeret, så det forbliver et attraktivt samlingssted for sport, kultur og velvære i vores område. 

Den 1. januar 2024 overgik NIC fra selvejende institution til kommunal institution. Du vil derfor skulle færdigimplementer NIC som kommunal institution.

Vi søger en centerleder, der:
  • Er en ildsjæl med hænderne godt skruet på og lys i pæren
  • Er udadvendt, positiv og som kan lide at omgås mennesker i alle aldre
  • Trives med daglig drift, ansvar, ledelse og strategi
  • Er fleksibel og trives med at arbejdet kan forekomme på alle tider af døgnet
  • Har kendskab til og måske erfaring med fritids- og foreningslivet
  • Har flair for økonomi og IT
Som centerleder får du ansvaret for at:
  • Drift, aktiviteter og indtjening i hele NIC bibeholdes eller øges
  • NIC fremstår pænt, rent og indbydende – inde, såvel som ude. Og at huset vedligeholdes
  • Være ansigtet udadtil, så nye brugere og arrangementer vil komme til.
  • Bevarer et godt og tillidsfuldt samarbejde med NIC’s ansatte, brugere og samarbejdspartnere
Du tilbydes:
  • Et spændende og alsidigt job, med stort ansvar og tilsvarende stor frihed til indflydelse på egen hverdag og idrætscenterets fortsatte udvikling
  • Dygtige og engagerede medarbejdere med godt humør og humor
  • Et idrætscenter og svømmecenter med attraktive rammer for såvel brugerne som for medarbejderne
  • Et job i et velfungerende hus, hvor du refererer til sektorchefen i Økonomi, Kultur og Fritid
Løn og ansættelsesforhold

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der er tale om en stilling på fuldtid, som ønskes besat  pr. 1. december 2024. 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil høre mere om stillingen er du meget velkommen til, at kontakte Sektorchef Sonja Jeppesen på tlf. 29 31 33 63.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er søndag den 20. oktober 2024. 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 44.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ee247b57)

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS