Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Social- og sundhedshjælper

Social -og sundhedshjælpere

Er du vores nye kollega?
Er du sosu- hjælper og brænder du for at gøre en forskel for vores borgere og ikke mindst i fællesskab med verdens bedste kollegaer?

Da gode kollegaer har søgt nye udfordringer søger vi 2 social- og sundhedshjælpere i hjemme- og sygeplejen Allingåbro med tiltrædelse snarrest eller efter aftale. 

Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi i Norddjurs aktivt med at støtte vores borgere i at skabe rammerne for det liv, de ønsker, med afsæt i deres livshistorie og drømme for fremtiden og ved at inddrage familie og netværk aktivt. 

Det kræver dygtige, faguddannede medarbejdere, som har lyst til at være en del af en nysgerrig og udviklende kultur og som har lyst til at gøre en forskel for vores borgere. 

Om jobbet

Du bliver en del af et selvstændigt, stærkt og velfungerende nyopstartet team af hjælpere. Hos os møder vi hinanden med respekt, hjælpsomhed, humor og høj faglighed. Det er vigtigt for os, at du får en god start på dit nye job og derfor kan du regne med en grundig introduktion.   

 Vi ønsker os en social og sundhedshjælper som synes det lyder spændende at:

  • yde personlig pleje, praktisk hjælp og samarbejde med borgeren om at skabe en god hverdag gennem en rehabiliterende tilgang
  • har lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde med dine kollegaer
  • levere kvalitet i plejen og bruge sin faglighed til at inddrage borgerne og pårørende i egen situation
  • medvirke til høj kvalitet i observationer og dokumentation i KMD Nexus, vores elektroniske omsorgsjournal 
  • deltage i ugentlige teammøder.

Stillingen er på 37 timer/uge. Der er primært tale om dagvagt. Der må forventes at arbejde hver 2. weekend. 

Om dig

Vi forestiller os, at du:  

  • kan berige os med din erfaring – stor som lille. 
  • kan prioritere dagens opgaver.
  • kan bidrage til udviklingen i hjemmeplejen 
  • er mødestabil og fleksibel.
  • har gode samarbejdsevner både ift. Kollegaer og borgere.
  • har et godt humør og en positiv tilgang til opgaverne.
  • tager medansvar for det gode arbejdsmiljø.
  • erfaring med dokumentationssystemet Nexus
Om os

Vi vægter et selvstændigt råderum for medarbejderne og arbejder med en flad og åben kultur, hvor vi hjælper hinanden og hvor nye ideer er spændende. Vi har en uformel omgangstone, og arbejdspladsen er rummelig med plads til forskellighed. 

Ledelsen og medarbejderne arbejder tæt sammen så den faglige sparring er tæt på. 

Ansøgningsfrist er den 28. oktober 2024

Ved spørgsmål til stillingen kan afdelingsleder Dorte Ungstrup kontaktes på tlf.: 29 74 41 04 eller afdelingsleder Tina Frydensberg Due på tlf.: 24 43 21 74. 

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

 



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS