Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Vores unikke børnehus søger pædagog til familiegruppe.

Vi er startet på en super spændende rejse, og vi vil gerne have dig med, som har lyst til at præge og være en del af vores unikke nyskabende børnehus. Måske kan du også se fordelen ved kun at have 15 børn på stuen, i aldersgruppen 0-6 år. Vi tror på at familiegrupper giver omsorgsfulde, ansvarsfulde og empatiske børn. Små børn lærer af de større, og de større børn hjælper og guider de mindre.


Vi tror på at tilknytning, nærvær, tætte relationer og det gode langvarige forældresamarbejde er med til at skabe ”det gode børneliv”. Vi tror på at børn der ikke skal have skift i deres institutionsliv, bliver mere trygge børn, og trygge børn får størst mulighed for god trivsel, udvikling og læring.

Vi modtager børn med mange forskellige kulturelle og sociale baggrunde, herunder også børn i udsatte positioner, hvilket betyder at vi særligt er optaget af børns dannelse i et multikulturelt samfund, hvor forskelligheder ses som ressource og som værende en naturlig del af børns opvækst og livsforståelse.


Vi er meget optagede af børnenes nysgerrighed, som også indbefatter at vi løbende justerer læringsmiljøer for at give børnene de optimale udviklingsmuligheder. Vi arbejder ud fra et årshjul, hvor vi har større temaer på tværs af stuerne, for at sikre børnefællesskaberne. Ydermere arbejder vi med ugeskema, hvor der er faste dage til eks: rytmik, ture o.a.

I Moseengen har vi også:

  • Høj faglighed med en bred vifte af kompetencer
  • 2 pædagoger på alle stuer
  • Godt arbejdsfællesskab

Vi søger dig som er uddannet pædagog 37 timer, hvis du kan se dig selv sammen med os og vores skønne børn.

Vi vil gerne have at du kommer og besøger os, og får en rundvisning før du søger stillingen.

Ring til Daglig leder Lisbeth Vejlstrup på: 21602320 og aftal nærmere.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS