Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
DR Koncerthuset søger TV-tilrettelægger

DR Koncerthuset søger en stærk tv-tilrettelægger med redaktør-potentiale som brænder for at formidle gode historier i et musik-univers med rødder i DR Kor & Orkestre, og den levende musik på tværs af genrer, formater og medier. Vi søger en medarbejder, der ubesværet formår at arbejde i skiftende roller som både tilrettelægger, redaktør og VJ, alt efter hvilke behov der opstår på den enkelte produktion. Du ved hvordan man producerer indhold der brænder igennem i et digitalt medielandskab.

Du bliver en del af DR Koncerthusets medieteam. DR Koncerthusets medieteam producerer Tv-formater af alt fra koncertproduktioner til musikformidling for mange forskellige målgrupper og på tværs af musikgenrer - altid med udgangspunkt i DRs Kor & Orkestre. Der fokuseres ofte på børn og unge som målgruppe.

Vi lægger vægt på at du evner at skabe originalt og eksperimenterende indhold af høj kvalitet med en stærk public service-profil, som først og fremmest skal målrettes streamerne.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring som tilrettelægger og også gerne som redaktør med en bred viden om formater.
  • Brænder for og har dokumenteret erfaring med formidlingen af levende musik - specifikt gerne klassisk musik - i en digital kontekst i både korte og lange formater og gerne på flere sprog.
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre og sætter det meget højt at
bidrage til et godt, kreativt og trygt arbejdsmiljø.

  • Har produktionserfaring, der spænder over hele forløbet fra idé til udsendelse.
  • Har kendskab til og forståelse for muligheder og begrænsninger i brugen af kunstig intelligens og har erfaring med at benytte AI værktøjer i udvikling og produktion og kan bistå resten af teamet i at benytte redskaberne.
Vi tilbyder et job i en meget dynamisk afdeling, hvor to dage aldrig er ens, og hvor innovation, samarbejde, trivsel, godt humør og selvstændighed er nøgleord.

Som medarbejder hos os er det vigtigt, at du har en forståelse for betydningen af levende musik, og at det er musikken der er dit udgangspunkt i en engageret, nuanceret og relevant formidling.

Vi arbejder i mindre redaktioner på tværs af teams, og derfor er det vigtigt, at du er en stærk og fleksibel holdspiller og er tryg ved at finde din rolle i skiftende arbejdsmæssige relationer, ligesom det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og påtage dig mange forskellige typer af tilrettelæggeropgaver.



DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn(sidentitet), alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.



Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Nicolai Abrahamsen, niab@dr.dk



Arbejdstid: Dag, Aften, Weekend

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS