Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Beskæftigelsesrådgiver til Jobcenter Vejle


Vil du være med til at gøre en forskel for unge i Vejle?

En af vores kollegaer har fået nye opgaver i Ungeindsatsen. Derfor søger vi en ny kollega, der vil være med til at gøre en forskel og hjælpe unge i job og uddannelse. 

Arbejdsmarkedsområdet er et centralt område med stor politisk bevågenhed – både lokalt og nationalt. Vi arbejder med alle grupper af ledige, nyankommne flygtninge, sygemeldte og mange andre. Vores fælles kerneopgave er, at borgerne kommer hurtigst muligt i job eller uddannelse – også selvom vejen kan være lang.
Om jobbet

Du bliver en del af afsnittet Unge i Jobcenter Vejle. Vi er i alt 30 kollegaer og har til huse på Boulevarden i Vejle, tæt på ungdomsuddannelserne. Vores opgave er at hjælpe unge mellem 18 og 30 år med at komme i gang med uddannelse eller job, så de kan forsørge sig selv og få et selvstændigt liv. Opgaven er primært aktivitetsparate unge. Vi er en væsentlig aktør i Vejles Unge Vejledning (KUI) og arbejder tæt sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), ungdomsuddannelserne, voksen myndighed, Børn & Unge m.v.

Du skal kunne varetage opgaver fra systematiske registreringer og overholde kravene i lovgivningen til nære samtaler og relationsarbejde. Det er afgørende, at du evner at holde system og struktur i arbejdet og kan følge gældende arbejdsgange. Du skal desuden tage ansvar for koordinering af indsatser for de unge på tværs af de kommunale og regionale hjælpesystemer således, at de unge får den støtte, som de har brug for på deres vej mod job, uddannelse og et selvstændigt liv. Forberedelse af sager til rehabiliteringsteamet vil også udgøre en væsentlig del af arbejdet.

De unge har mange forskellige forudsætninger og barrierer i forhold til uddannelse. Som medarbejder hos os, skal du have en klippefast tro på, at de unge kan komme godt på vej mod beskæftigelse eller anden afklaring med den rette hjælp og støtte fra dig og dine kollegaer. Du skal samtidig evne at sætte job og uddannelse i centrum for samtaler og relation.

Vi tror på, at de unge kan lidt mere, end de selv tror. Derfor er vores udgangspunkt, at de unge ikke kan vælge ingenting. Vi skal til gengæld hjælpe dem med at vælge gode veje mod et autonomt liv med job eller uddannelse.
Stillingen indebærer bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • Myndighed: afgørelser, vurderinger, vejledning og generelt sagsarbejde
  • Jobsamtaler med fokus på muligheder for job og uddannelse – eller vejen dertil
  • Fokus på at føre sagerne med systematik og overblik
  • Samarbejde med de unge og pårørende m.v.
  • Samarbejde med virksomhedskonsulenter m.v.
  • Samarbejde på tværs i Vejle kommune (KUI) for at finde de bedste og mest holdbare veje sammen med de unge
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder

Vi forventer at du:

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring inden for beskæftigelsesområdet
  • tror på, at de unge kan komme videre i job eller uddannelse, selvom der er væsentlige udfordringer
  • evner at stille krav til den unge – på en venlig og rummelig måde
  • er tålmodig og insisterende i din kontakt med den unge
  • er systematisk og har flair for administrativt arbejde og administrative it-systemer
  • har en grundlæggende viden om uddannelsessystemet
  • kan samarbejde bredt og har en helhedsorienteret tilgang til de unge
  • kan formidle på en motiverende og inkluderende måde

Vi tilbyder dig:

  • et job hvor du kan bruge de frie rammer i arbejdet med at rykke mennesker i en forandring
  • en arbejdsplads, hvor vi spiller hinanden gode for sammen at lykkes med kerneopgaven - at få borgerne i job eller uddannelse
  • en arbejdsplads, hvor vi giver hinanden anerkendelse - som er med til at fremme arbejdsglæde og faglig stolthed
  • en åben og ærlig dialog- og feedbackkultur, hvor der er plads til faglig dialog og, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for læring og vidensdeling

Jobcenter Vejle tillægger det stor værdi, at vores arbejdsplads er et rart sted at gå på arbejde, derfor er ovenstående personalepolitiske værdier for Vejle Kommune retningen for et robust arbejdsfællesskab hos os.
Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med ansættelse hurtigst muligt eller senest 1. december 2024. Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.
Om os

I Jobcenter Vejle er vi ca. 300 medarbejdere fordelt på 5 forskellige fysiske adresser. Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger, samt at hjælpe borgerne til at stå bedst muligt i forhold til de jobmuligheder, der er.
Flere oplysninger

Flere oplysninger om stillingen indhentes ved at kontakte afsnitsleder Morten Bundgaard på mobil: 30 52 96 57. 
Link til egen hjemmeside

Du kan læse mere om os på www.vejle.dk
Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest 21. oktober 2024. 
Vi forventer, at samtalerne finder sted 24. oktober 2024. 
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3aec66ab)

Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS