Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
UU København søger en faglig koordinator

Vil du være en del af et nyetableret team med ansvar for eget område?

Baggrund
Vejledningen i UU København (UUK) er organiseret i fem geografiske områder med 17-18 vejledere i hvert område. Vejlederne i et område varetager vejledning af unge i grundskolen samt unge mellem 15-24 år.

For at styrke sammenhæng og faglig support i områderne skal hvert område have en faglig koordinator, som skal stå for den faglige koordinering, organisering af opgaver og opgavestruktur i området.

UUK søger en faglig koordinator til et område. Du vil blive inddraget i processen med at fordele de fem områder mellem dig og de fire øvrige koordinatorer, som allerede er ansat.

Stillingen er på fuld tid.

Din funktion som faglig koordinator
Som faglig koordinator bliver du en del af et nyetableret team på i alt fem faglige koordinatorer, hvoraf de fire allerede er ansat i UUK.

Du vil få ansvar for dit eget område. For at sikre en ensartet tilgang til opgaveløsningen i de fem områder, skal du arbejde tæt sammen med de øvrige faglige koordinatorer og ledelsen. Du vil referere til en af de to nuværende afdelingsledere.

Som koordinator forventes det, at du i et nærmere aftalt omfang træffer egne faglige beslutninger i forhold til den daglige drift og opgaveopløsningen i områderne. Der vil ligeledes være ansvarsområder, som går på tværs af organisationen, fx SSP, FGU m.v.

I rollen som faglig koordinator vil du bl.a.

  • have ansvar for faglig ledelse af afgrænsede opgaver
  • videreformidle forståelse af sammenhænge, rammer og prioritering ift. opgaver
  • have ansvar for at koordinere, sikre opfølgning og tilrettelægge opgaveløsningen sammen med vejlederne
  • bidrage til løbende at træffe beslutninger i forhold til udvikling af opgaveløsninger
  • bidrage til rekruttering og have ansvar for introduktion af vejlederne på opgavefeltet
  • sammen med ledelsen afstemme faglige forventninger til vejlederne
  • varetage koordinering med skoler og samarbejdspartnere på projekt- og opgaveniveau
  • bidrage til prioritering og udvikling inden for et afgrænset opgavefelt
  • have medansvar for at bemande opgaver i dialog med leder i forhold til både kapacitet og kompetencer
  • videreformidle faglige emner og eventuelle udfordringer til lederteamet
Dine kvalifikationer som faglig koordinator
I funktionen som faglig koordinator skal du kunne fungere i krydsfeltet mellem ledelse og vejledere. Det betyder, at du skal kunne håndtere krav og forventninger både fra ledelsen og fra vejlederne.

Du skal desuden være bevidst om din rolle i medarbejdergruppen. Dine nærmeste samarbejdspartnere vil først og fremmest være de andre faglige koordinatorer, som du vil indgå i et fagligt og kollegialt forpligtende samarbejde med.

Desuden skal du

  • være bevidst om egen rolle, adfærd og eget ansvarsområde
  • have mod på og faglig forståelse for at håndtere forhold, som hæmmer eller fremmer UUKs opgaveløsning internt såvel som eksternt
  • være nysgerrig på UUKs fagområder og andre perspektiver og tage ansvar for, at vi udvikler løsninger med afsæt i de unges behov
  • kunne stå fast, når svære beslutninger er truffet og sørge for, at de implementeres i bund
  • være tydelig og præcis i kommunikation og formidling
Du får
I rollen som faglig koordinator får du mulighed for både personlig og faglig udvikling. Du vil naturligvis få en grundig indføring i de områder, som du ikke allerede har erfaring indenfor.

I den daglige drift vil du have et stort selvstændigt ansvar og medvirke til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen. Du vil desuden få indflydelse på UUKs praksis og udvikling.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune med tjeneste ved Ungdommens Uddannelsesvejledning København.

Aflønning sker efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse anvender Børne- og Ungeforvaltningen straffeattest og børneattest.

Vi ønsker opstart hurtigst muligt og senest den 1. december 2024.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedr. stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte centerchef Peter Schantz på CD7S@kk.dk eller på 20 15 89 31.

Søg via linket senest fredag den 18. oktober 2024
Vi har samtaler mandag den 28. oktober 2024.



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS