Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Brobyggende IT-Forretningsarkitekt


I Vejle Kommune søger vi en relationsskabende, oversættende og teknologiforstående IT-Forretningsarkitekt til samspillet mellem IT-afdelingen og forretningen. 

 Om jobbet: 

Trives du i krydsfeltet mellem IT og forretning? Motiveres du af en forskelligartet opgaveportefølje, men hvor du samtidig har dine interessenters behov for øje? Så er du forhåbentlig vores nye IT-Forretningsarkitekt i IT-afdelingen i Vejle Kommune.  
 
Til daglig vil du blive en del af vores velfungerende forretningsvendte arkitektteam på i alt 5 personer i IT-afdelingen, hvis opgave er at sikre den korrekte IT-understøttelse decentralt i forvaltningerne. Teamet består af tre forretningsarkitekter og én projektleder – og forhåbentlig snart dig. Teamet besidder en høj faglighed, stort drive og motivation for at gøre en forskel for både medarbejdere og borgere i Vejle Kommune, og er kendetegnet ved en professional og teknologisk tilgang til opgaveløsningen.  
 
I rollen vil du agere bindeled mellem forretningen og IT, hvor du primært vil have ansvaret for at sikre en konstruktiv dialog og samarbejde med de seks forvaltninger i Vejle Kommune. Du skal kunne omsætte og oversætte forvaltningernes ønsker samt behov til konkrete IT-løsninger. Du skal sikre at opgaver bæres ind i IT-afdelingen og efterfølgende retur til forvaltningerne igen, når disse er løst. Du vil have stor indflydelse på, hvordan rollen udfyldes og hvordan opgaverne udføres. Det vigtigste er, at du er en god sparringspartner og kollega med sunde menneskelige værdier, der kan sætte dig ind i forretningssted og forstå de daglige udfordringer.  
 
 
Tiltrædelse 1. december 2024. 
 
 Vi forventer af dig:
 

  •  At du kan indgå i dialog med forretningen, forstå deres behov, og være med til at foreslå løsninger, som sætter eksisterende governance i spil, samt at være med til at se behovet for nye systemer eller komponenter.
  • At du har kendskab til det kommunale og fællesoffentlige it-landskab – herunder den fælleskommunale infrastruktur.  
  • At du kan være bindeleddet mellem IT-afdelingen og forretningen, bære projektideer ind i IT samt omsætte ønsker og strategier til konkrete initiativer.  
  • At du har erfaring med at styring af processer og/eller projektledelse. 
  • At du har mod på at være med til at præsentere IT-afdelingens nyheder og projekter for resten af organisationen på udvalgte forums, hvor du skal kunne kommunikere klart, tydeligt og lavpraktisk.
  • At du kan omsætte og oversætte tekniske begreber og forklaringer til letforståelige beslutningsoplæg til medarbejdere, hvor IT ikke er deres primære sprog.
  Om dig og din baggrund: 

Du har erfaringer med at gennemføre enten strategiske eller arkitekturmæssige opgaver i en større kommunal eller anden politisk styret organisation. Det vigtigste er dit blik for at sikre sammenhæng og evne til at følge op på opgaver. 

Vi forventer dog, at du: 
  •  Er selvstændig, udadvendt og opsøgende – og forstår at navigere i krydsfeltet mellem forretningens ønsker og behov, og målet om en effektiv drift. 
  •  Er ukuelig, og holder fast i opgaverne så ingen sager tabes på gulvet. 
  • Er nysgerrig af natur og trives i en stor organisation, og er kendetegnet ved en åben og positiv indstilling til verden omkring dig. 
  • Har en stor motivation for at lære nye ting og teknologier. 
 
Din uddannelsesmæssige baggrund kan derfor være mangeartet, eksempelvis en længere videregående uddannelse som cand.it, cand.mag, cand.scient, datalog, datamatiker eller lignende. Det væsentligste er dog, at din uddannelse i nogen grad har været suppleret med IT. 
 Vi tilbyder dig 
 

  •  En familievenlig arbejdsplads med gode kolleger i et uformelt og afslappet miljø. 
  • Stor fleksibilitet både fagligt og personligt med mulighed for hjemmearbejdsdage. 
  • Gode udviklings- og efteruddannelsesmuligheder både fagligt og personligt .
  • En stor arbejdsplads med ordnede forhold.  
  • Mulighed for at arbejde med en bred pallette af teknologier og produkter. 
  • Mulighed for deltagelse i en række årlige sociale og faglige arrangementer. 
 Ansættelsesvilkår: 

Fastansættelse 

Start 1. december 2024 

Arbejdstid fuld tid 37 timer/ugentligt 

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst 
 Om os: 

IT-afdelingen er en del af Digitalisering og IT, som er en afdeling under Økonomidirektøren. Afdelingen understøtter kommunens fokus på stabil drift, strategisk ansvar samt effektiv og kvalificeret support, og vores overordnede målsætning er; Vi vil være forretningens foretrukne samarbejdspartner. 
 
Til at styrke dette arbejde mangler vi en faglig stærk IT-Forretningsarkitekt. 
 
I IT-afdelingen har vi en tværgående rolle i forhold til kommunens IT og digitaliseringsarbejde og en stor spændvidde. Eksempler på opgaver og ansvarsområder er, at:  
 
  • Understøtte, supportere og servicere IT basisplatformen  
  • Understøtte og sikre den IT tekniske arkitektur i forhold til basis- og fagsystemer  
  • Udbygge og vedligeholde i forhold til udviklingen  
  • Være teknisk sparringspartner i forhold til valg af nye systemer, udbud mv.  
  • Være en professionel servicepartner for organisationen  
 
IT-afdelingen består af 37 fastansatte og 2 IT-elever.  
 
Strukturen er flad, og vi praktiserer et tæt samarbejde mellem de forskellige arbejdsområder som Printcenter, Support, Drift, Udvikling og Arkitektur. Afdelingen er hele tiden i bevægelse, hvorfor der ikke nødvendigvis skelnes skarpt mellem områderne og opgaver. 
 Flere oplysninger:

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 24. oktober 2024 og evt. anden samtale tirsdag d. 29. oktober 2024, hvor der muligvis vil være en testcase og personlighedstest.
 
Du kan få yderligere information hos afdelingsleder Carsten Pedersen på telefon 2023 4290 eller e-mail caped@vejle.dk
 Ansøgningsfrist: 

Ansøgningsfrist er mandag d. 21. oktober 2024.   
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7b87cc17)

Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS