Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Engageret og kvalificeret fransk- og engelsklærer til Kildevældsskolen

Vi søger en engageret og kvalificeret sproglærer, der i samarbejde med gode kolleger brænder for at give eleverne en varieret skoledag med undervisning af høj kvalitet. Du skal kunne undervise i fransk og engelsk og føre elever til FP9. Hvis du også kan undervise i tysk, er det en stor fordel. Udover sprogfag vil der være andre fag på skemaet.

Om Kildevældsskolen
Kildevældsskolen er smukt beliggende på Ydre Østerbro og er begunstiget med fine udearealer og en spritny legeplads og fitnessområde målrettet de ældste elever. Vi arbejder på at få stadig større fokus på natur, miljø og bæredygtighed. Vi arbejder med co-teaching, elevsamtaler, tæt teamsamarbejde og fælles forberedelse. Vi lægger vægt på at arbejde med klassetrivsel og rummelige fællesskaber samt at give eleverne en varieret skoledag med høj faglighed, bevægelse og ture mv.

Kildevældsskolen består af en almenafdeling og en specialafdeling. Desuden er der tilknyttet KKFO og special-KKFO. Skolen er kendetegnet ved at afspejle samfundets mangfoldighed. Det ser vi som en stor styrke for vores elevers dannelse og uddannelse. Vi har dygtige og engagerede lærere og pædagoger, som lægger vægt på høj faglighed og trivsel.

På Kildevældsskolen ser vi muligheder, vi hjælper hinanden både i hverdagen og når vi skal løse særlige udfordringer.

Vi søger en ny kollega, der

  • har fransk og engelsk som undervisningsfag
  • er robust, har humor, tålmodighed og formår at være tydelig i klasserummet
  • er fagligt velfunderet og skaber deltagelsesmuligheder for alle elever
  • har lyst til at indgå i et tæt samarbejde både fagteamsamarbejde og omkring en årgang
  • har en anerkendende og professionel tilgang til elever, forældre og øvrige samarbejdspartnere
  • kommer med god energi, smil og imødekommenhed og har lyst til at være en del af fællesskabet på skolen
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid (mulighed for 80% stilling) og er omfattet af 'Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og i Københavns Kommune' og 'Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i den københavnske folkeskole'. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Kontakt souschef og afdelingsleder for udskolingen Christine Beyer 23 46 15 39 vedr. stillingen eller læs mere om skolen her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 4. november 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS