Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Driftsleder med flair for ledelse søges til Civicas driftscenter Odense City

Er du en handlekraftig leder med blik for service og effektiv drift? Står der dit navn på en spændende og udfordrende opgave med at skabe sammenhængskraft og struktur i en nyoprettet enhed? Og kan du balancere en alsidig arbejdsdag med både ledelse og praktiske opgaver? Så er Civica på udkig efter dig til vores driftscenter i hjertet af Odense.

Sæt dit præg som leder

Vi søger efter en dygtig driftsleder til vores Driftscenter i Odense City. Driftscenter Odense City har til opgave at passe og pleje rammerne – inde og ude - for beboerne i Civicas 19 boligafdelinger i det centrale Odense. Vi har høj medarbejdertilfredshed, en uformel, men respektfuld, omgangstone og så sætter vi en ære i at yde en god beboerservice.

Driftscentret består af 19 boligafdelinger, med en god blanding af lejligheder, rækkehuse og grønne områder. Driftscenteret er nyetableret efter en organisationsændring, hvor to driftsområder er blevet sammenlagt. I det nye driftscenter vil der foruden dig være 2 driftslederassistenter og 5 medarbejdere. Som driftsleder vil du, i tæt samarbejde med driftslederassistenterne og med sparring fra din leder, stå i spidsen for opbygning af både kultur og struktur i driftscentret. Du får med andre ord en helt central rolle, både lokalt i driftscentret, men også ind i en stor organisation med fokus på både udvikling og det gode arbejdsmiljø.

Som Civicas nye dygtige driftsleder har du ansvaret for:
  • Personaleledelse af driftscenterets medarbejdere i tæt samarbejde med driftslederassistenterne. Det inkluderer blandt andet den daglige ledelse, MUS, arbejdsplanlægning, opgaveløsning og rekvirering og tilsyn af eksterne håndværkere.
  • Planlægning og koordinering af driftsopgaver, både i boligafdelingerne og i de tilhørende grønne områder.
  • Beboerservice, hvor fokus er at sikre beboerne en god oplevelse og service.
  • Vedligeholdelsesopgaver, herunder mindre reparationer og udskiftninger i boliger og i afdelingen.
  • Digitalt syn af boliger ved fraflytning og indflytning.
  • At bidrage til at implementere nye arbejdsgange og systemer, der kan frigive tid i driftscentret, og selv have øje for, hvordan vi gør tingene smartest og mest effektivt.
  • At indgå i konstruktiv dialog med beboere, afdelingsbestyrelser og andre samarbejdspartnere.

I rollen vil du både være den planlæggende med det store overblik bag computerskærmen, men også medarbejdende på konkret opgaveudførelse, så du sikrer føling med både opgaverne, beboerne og dine medarbejdere.

Det er vigtigt, at du:
  • Har ledelsesmæssig erfaring og evner at skabe engagement blandt dine medarbejdere, og både samle og se holdet omkring den fælles opgave.
  • Har erfaring inden for drift og vedligehold af grønne områder og/eller bygninger.
  • Er struktureret og kan prioritere opgaverne effektivt i en travl hverdag.
  • Kan kommunikere klart og sætte rammer og retning.
  • Har dokumenteret erfaring med administrativt arbejde og anvendelse af almindelige it-værktøjer - Vi arbejder digitalt med tidsregistrering, syn, arbejdsplanlægning og opgaveregistrering.
  • Er inkluderende og motiverende overfor dine medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere.
  • Er tillidsvækkende og troværdig. Du kan holde hovedet koldt og møder alle mennesker med respekt.
  • Er motiveret for at arbejde med mennesker og har lysten til at møde den mangfoldighed, der er i driftscentret.
Hvad får du, hvis du vælger et job hos Civica?

Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende og afvekslende udfordringer. Du får gode muligheder for efteruddannelse, og er sikret en plads på vores lederuddannelse for driftsledere sammen med dine 10 driftslederkollegaer fra andre driftscentre. Vi tilbyder attraktive vilkår efter gældende overenskomst – suppleret med en god personalepolitik.

Civica er Fyns største boligorganisation med omkring 11.500 boliger, over 25.000 lejere, 200 medarbejdere og en bred vifte af samarbejdspartnere. Som ansat i Civica bliver du del af en boligorganisation i rivende udvikling. Vi er optaget af at yde god service for vores bebeboere, og derfor også hvordan vi organiserer arbejdet hensigtsmæssigt. Det bidrager alle vores dygtige medarbejdere i driften til - heriblandt vores team i Odense City, som du vil stå i spidsen for.

Praktiske informationer:

Vilkår følger overenskomst med BL, og kan ses på BL.dk. Der kan forekomme møder udenfor normal arbejdstid, og kørekort til personbil er en forudsætning for at kunne varetage stillingen. Spørgsmål til stillingen kan rettes til inspektør Thomas Lundin på telefon 63133127

Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig!



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS