Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Gasværksvejens Skole og KKFO Gasværkstedet søger en stærkt faglig funderet pædagog

Vi søger en stærkt faglig funderet pædagog.

Gasværkstedet er en integreret del af Gasværksvejens Skole. Vi er fritidstilbuddet for børnene i børnehaveklasse til og med 3. klasse. Vi har værkstedslokaler på flere etager på skolen og adgang til idrætssale og udearealer.

Vi er i gang med at blive udvidet fra en tosporet skole til en tresporet skole. I den forbindelse er vi så heldige, at der er ved at blive lagt sidste hånd på vores helt nye skole og fritidsbygning i Kødbyen.

Vi får en skole og KKFO med fysiske rammer, som giver os endnu flere muligheder for at lave skole og KKFO, som vi tænker er bedst.

Når vi flytter i Kødbyen, skifter skolen navn til Skolen ved Dybbølsbro.

Vi håber, at du har lyst til at være med på den spændende rejse.

Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside, hvor du også finder vores værdigrundlag, og hvor du kan læse mere om vores skole i Kødbyen, som vi flytter ind i midt i skoleåret.

Gasværksvejens Skole er kendetegnet ved meget engagerede medarbejdere, elever og forældre. Vi har fokus på, at børnene skal udvikle deres personlige, faglige og sociale potentiale optimalt – og at det sker på en kreativ, udfordrende og anerkendende måde.

Vores medarbejdere er energiske entusiaster, som med stort gåpåmod og pædagogisk faglighed medvirker til at gøre hele organisationen til en tryg, spændende og kreativ arbejdsplads. Du vil som medarbejder i Gasværkstedet være med til at give værdierne et pædagogisk indhold i hverdagen, både i skolen og på KKFO´en.

Vi lægger stor vægt på kreativitet, udvikling og bevægelse, og vi anerkender børnenes kompetencer til at kunne navigere og vælge kvalitativt i deres fritid.

Som pædagog på Gasværkstedet har du stor mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer, samt stor medindflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag. Du vil opleve at arbejde både selvstændigt og i teams, hvor loftet er højt og mulighederne mange.

Som pædagog på Gasværkstedet arbejder du i skoleugerne 40% af tiden i skolen og 60% af tiden i KKFO’en.

Du er tilknyttet et årgangsteam, hvor du sammen med lærere og pædagoger har ansvaret for børnenes faglige og sociale udvikling og trivsel, både i skole og KKFO. Vi arbejder med fleksibel organisering af undervisningen, og som pædagog indgår du i ugentlige teammøder, hvor planlægningen af undervisningen og aktiviteter på din årgang foregår.

Det er vores mål, at børnene skal forlade skolen med både kropslig og vidensbaseret erfaring af, at læring foregår overalt, hele tiden og hele livet. Derfor prioriterer vi aktiviteter udenfor klasserummet og KKFOens værksteder højt, og alle årgange har derfor en fast ugentlig turdag ud af huset.

Vi tilbyder

  • rum til dine idéer, visioner og medindflydelse
  • faglig udvikling og sparring
  • mangfoldighed, sammenhold og humor
  • en aktiv ledelse, som bidrager med sparring og opbakning
  • et positivt og fremadrettet syn på opgaver og udvikling
  • en arbejdsplads i hjertet af København
  • en mangfoldig børnegruppe med ressourcer og lyst til lære
  • engagerede forældre
Vi forventer

  • at du har visioner og vægter pædagogisk faglighed højt i arbejdet med børnene
  • at du har et anerkendende pædagogisk og menneskeligt udgangspunkt, som skaber tryghed for vores børn
  • at du kan tilrettelægge og udføre forløb for en større eller mindre gruppe børn
  • at du vil prioritere et vidtgående samarbejde mellem skole og KKFO
  • at du bidrager til at udvikle den pædagogiske praksis
  • at du aktivt bidrager til et positivt arbejdsmiljø, hvor samarbejde er i fokus. Samt deler viden og ressourcer med dine kolleger for at nå fælles mål.
  • ikke, men drømmer om, at du har kompetencer eller særlig interesse indenfor ét eller flere af følgende områder: rollespil, musik og/eller teater. Dette er ikke et krav
Yderligere oplysninger
Tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest derefter.

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Københavns Kommune og med udgangspunkt i Ny Løn.

Hvis du har interesse i ovenstående, kan du få yderligere information hos KKFO-leder Frank Lottenburger på 60 16 72 73. Du er også meget velkommen til at komme på besøg og få en rundvisning.

Søg via linket senest mandag den 21. oktober 2024
Vi har ansættelsessamtaler umiddelbart efter fristens udløb.



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS