I Hjemme og sygeplejen Løgstør søger vi en sygeplejerske fra 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale. Vi tilbyder op til 37 timer ugl. i blandede dag-aftenvagt (primært dagvagter). Vi arbejder ca. hver 4. weekend.
I sygeplejen er der ansat syv glade sygeplejersker og en sygeplejekoordinator, som alle arbejder aktivt for en god hverdag med høj faglighed og masser af humor. Vi arbejder tæt sammen med vores dygtige kollegaer, som er social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper, pædagoger, ufaglærte, en administrativ medarbejder samt elever og studerende.
Afdelingen er et af 4 Hjemme og sygepleje distrikter i Vesthimmerlands Kommune. Vi er ca. 65 medarbejdere tilknyttet distriktet, som dækker både Løgstør by, landdistrikt, tre sundhedsklinikker og et e-distrikt.
Som arbejdsplads kan vi tilbyde:
- En spændende arbejdsplads med en enestående mulighed for at blive en del af et tværfagligt fællesskab, hvor vi er sammen om at løse kerneopgaven med fokus på kvalitet og udvikling
- En dynamisk hverdag med opgaver til stabile, sub-akutte og akutte forløb
- En hverdag der er præget af højt aktivitetsniveau, og kontakt til hhv. borgere, pårørende, eksterne- og interne samarbejdspartnere
- En arbejdsdag hvor du dagligt stilles overfor nye opgaver i relationen, plejen og behandlingen.
- God introduktion til stillingen og stor indflydelse på din egen arbejdsdag samt tilrettelæggelse af din egen vagtplan
Hvem er du:
Dine faglige kompetencer:
Vi forventer:
- At du er uddannet sygeplejerske og er fagligt velfunderet
- At du kan deltage i oplæring og kompetence løft af dine kollegaer
- At du kan facilitere undervisning og triagering, og dermed er medvirken til at sikre patientsikkerheden
- At du mestrer den koordinerende rolle med interne og eksterne samarbejdspartnere
- At du vægter høj kvalitet i dokumentationsopgaven
Dine personlige kompetencer:
Vi forventer:
- At du er ansvarsbevidst og i stand til at bevare overblikket i akutte situationer
- At du er tydelig i din kommunikation, høflig ansvarsfuld og handlekraftig
- At du byder ind i både den tværfaglige og monofaglige sparring
- At du går positivt til opgaverne, - også når der er mange af dem
- Selvstændighed og imødekommende i forhold til dine opgaver og de nye tiltag der kommer
- At andre vil opleve at du bidrager til et godt arbejdsmiljø – hvor fælles retning er et vilkår for at kerneopgaven lykkes
- At du har kørekort
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende DSR-overenskomst
Yderligere oplysninger om stillingen kan fåes ved henvendelse til hjemmeplejeleder Christina Secher tlf. 30938021 eller til assisterende leder Tea Laursen tlf. 21303968
Ansættelsessamtaler forventes afholdt Tirsdag d. 26. november 2024
Forud for endelig ansættelse indhentes reference samt straffeattest.
Fuldtid
Ansøg her
Tilbage til søgning