Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Handicaphjælper fuld/deltid i Vallensbæk

Stabil og fleksibel handicaphjælper søges – både fastansættelse og vikar. 

Jeg søger en eller to hjælpsomme og pålidelige personer, der kan indgå i et fast rul sammen med mit team af handicaphjælpere. Arbejdstiderne vil blive tilpasset både dine og mine behov, så fleksibilitet er nøgleordet. 

Du vil blive en del af et mindre team på omkring tre hjælpere, hvor i bytter vagter indbyrdes, når det er nødvendigt. Hvis samarbejdet fungerer godt, er der mulighed for fastansættelse. Opstart snarest muligt! 

Arbejdsopgaver: 
Som min hjælper vil din vigtigste opgave være at give mig den nødvendige støtte i hverdagen, så jeg kan leve et så selvstændigt og komfortabelt liv som muligt. 

Opgaverne inkluderer: 

• Huslige pligter som rengøring, tøjvask og madlavning 
• At ledsage mig uden for hjemmet – det kræver, at du har kørekort og erfaring med at køre en kassebil med lift 
• Hjælp med personlig pleje og hygiejne, herunder bleskift - jeg kan ikke forflyttes, så alt pleje foregår i min plejeseng 

Om mig: 
Jeg er en 63-årig gift kvinde med en rygmarvsskade, der gør, at jeg er kørestolsbruger, men for tiden sengeliggende døgnet rundt. Jeg har stærke rygsmerter, men ser frem til en rygoperation, som forhåbentlig vil forbedre min livskvalitet. 
Derudover har jeg astma, hjerte/lungesygdom og multiallergiker, hvilket gør at mit hjem er støv og duftfrit. 

Jeg sætter pris på struktur og orden i hverdagen, og det betyder meget for mig, hvordan mit hjem ser ud, og hvad jeg spiser. Hvis du nyder daglige rutiner, er praktisk anlagt og kan lide at arbejde i rolige omgivelser, er dette job måske noget for dig. 

Om dig: 

• Du er ansvarsbevidst, fleksibel, og hjælpsom, især når det gælder ekstra vagter ved sygdom eller ferie 
• Du er naturlig og praktisk anlagt og god til at omsætte mundtlige instruktioner til handling 
• Du trives i et privat hjem og respekterer andres ønsker og rutiner 
• Du kommunkere tydeligt på dansk 
• Du er ikke-ryger og bruger ikke parfume eller vaskemidler med duft (krav pga. min astma og allergi) 
• Du har kørekort og er vant til at køre større biler 

Vi arbejder med vagter på 5-9 timer, og du vil få udleveret arbejdsuniform og indesko for at sikre hygiejne samt min multiallergi. 

Ansøgning: 
Er du interesseret, så send din ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, dine kvalifikationer og hvorfor du gerne vil være handicaphjælper. 
Husk at inkludere dit navn, adresse og telefonnummer i ansøgningen. 

Jobstart: snarest muligt. 

Send ansøgning, CV og foto til: Siff8763@gmail.com 

NB: Hvis du har en DUOS-profil, så vedhæft den gerne, da jeg ikke automatisk kan se den ved din ansøgning. 

Du bliver ansat via DUOS i henhold til FOA-overenskomsten. 

Jeg glæder mig til at høre fra dig! 

 



Deltid 9-28 timer

Alle detaljer om jobbet





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS