Bliv social- og sundhedsassistentelev
Som social- og sundhedsassistentelev vil du få en meningsfuld arbejdsdag med spændende udfordringer, hvor to dage aldrig er ens. Du vil arbejde med professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter. Samtidig vil du indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.
Ansættelse i et sammenhængende forløb som social- og sundhedsassistentelev indeholder:
- Grundforløb 2 på SOSU Nord med varighed på 20 uger (med gymnasial uddannelse vil der være afkortning på GF2)
- Hovedforløb til Social- og Sundhedsassistent (varighed 2 år, 9 måneder). Hovedforløbet veksler mellem skoleforløb på SOSU Nord og oplæring på oplæringssteder som kommunens ældreområde, psykiatrien og på sygehus.
Der er start på Grundforløb 2 den 17. januar 2025 og start på hovedforløbet umiddelbart efter endt Grundforløb 2. Du vil være ansat i Brønderslev Kommune og modtage elevløn under hele det samlede uddannelsesforløb efter gældende overenskomst.
I din uddannelse vil du have fag, der fokuserer på:
- Mødet med borgeren og patienten
- Det sammenhængende patientforløb
- Somatisk og psykiatrisk sygdomslære og sygepleje
- Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
- Farmakologi og medicinhåndtering
- Kvalitet og udvikling
Vi kan tilbyde:
- Brønderslev Kommune fungerer som din arbejdsgiver igennem hele uddannelsesforløbet
- Du vil være sikret oplæringssteder
- Et godt læringsmiljø, der er trygt, inspirerende og dynamisk
- Et stærkt elevfællesskab med studiecafe, fælles undervisning og fælles refleksion
- Der tages udgangspunkt i dine individuelle læringsbehov
- Vejledere, der som minimum har den uddannelse du tager samt vejlederuddannelsen
- I oplæringsperioden er du tilknyttet en daglig vejleder samt en ansvarlig vejleder
- Du får mange forskelligartede opgaver i en god tilrettelagt oplæringsperiode
- Du får vejledning og mulighed for at reflektere over det daglige arbejde
- Du har to timer ugentlig til at lave dine refleksioner på dine oplæringssteder i Brønderslev Kommune
Du er lige den elev vi mangler, hvis du er:
- Engageret, nysgerrig og positiv
- Nærværende, omsorgsfuld og har empati i dit arbejde
- Åben over for nye udfordringer
- Struktureret og målrettet i dit arbejde
- En god kollega, der er god til at samarbejde
- Ansvarlig og mødestabil
Optagelseskrav
Som ansøger til et sammenhængende forløb som social- og sundhedsassistentelev skal du opfylde de formelle adgangskrav, som du kan læse om på: www.sosunord.dk
Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest i forbindelse med tilbud om ansættelse.
Læs mere om uddannelsen her:
www.sosunord.dk
www.bronderslev.dk
For øvrig information kontakt uddannelseskoordinator:
Jonna Christiansen
jonna.christiansen@99454545.dk
Tlf. 99454514
(Bemærk din ansøgning skal sendes via "Send ansøgning" knappen på hjemmesiden og ikke til ovenstående mailadresse)
Ansøgningsfrist: 1. december 2024
Ansættelsessamtaler: løbende
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
- Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
- I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
- Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.
Får du afslag på din ansøgning om elevstilling, er Brønderslev Kommune forpligtet til at registrere afslaget - herunder også dit Cpr-nummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.
Arbejdstid: Dag
Fuldtid
Ansøg her
Tilbage til søgning