Leder du efter et job med grin, gode kollegaer og meningsfulde opgaver?
Stillingen er på 28 timer om ugen, og du får mulighed for at arbejde både på Plejecentret Dixensminde og i Hjemmeplejen Jels. Ønsker du flere timer, kan vi tilbyde op til 37.
Startdato er 1. januar 2025.
Hvem er vi? Plejecenter Dixensminde, er en del af Område Syd og samarbejder tæt med Hjemmeplejen Jels, der dækker Jels og nærområder. På Dixensminde har vi 26 faste boliger og to midlertidige pladser. Vi er kendt for vores rummelighed, venlighed og høje faglighed – og ja, her har vi altid gang i mange ting på én gang!
Vores kerneopgave er borgerens oplevelse af et godt hverdagsliv. Vi lytter til, hvad der giver mening for den enkelte, og arbejder for at sikre, at borgerne har indflydelse på deres egen hverdag. Vi støtter borgerne i at bevare størst mulig selvstændighed.
Vi tilbyder dig:
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et varieret og meningsfuldt job med indflydelse og mulighed for ansvar, på dine arbejdsopgaver
- En arbejdsplads i udvikling, hvor der er plads til forskellighed
- Mulighed for at have indflydelse på din vagtplan (det ved vi godt, er vigtigt!)
- Fantastiske kollegaer med både humor og høj faglighed
- En grundig introduktion og skræddersyet oplæring – vi sørger for, at du føler dig godt klædt på
- En varm og engageret arbejdsplads med skønne beboere, pårørende og kollegaer
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Brænder for at skabe de bedste dage for vores beboere
- Kan arbejde selvstændigt og også samarbejde godt – både med os på Dixensminde og på tværs i Vejen Kommune
- Er positiv og trives i et miljø med højt til loftet
- Har humor – fordi det gør arbejdet sjovere for os alle!
Kan du se dig selv i denne rolle? Så send os din ansøgning!
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ved samtale skal du medbringe en aktuel straffeattest.
Ansøgningsfrist: 24. november 2024. Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning online via "send ansøgning"-knappen.
Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag.
For spørgsmål, kontakt Centerleder Anita Hougaard på 30 17 10 35.
Arbejdstid: Dag
Fuldtid
Ansøg her
Tilbage til søgning