Brænder du for at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare mennesker i samfundet. Er du åben, nysgerrig og empatisk i dit møde med mennesker, der mestrer livet på en anden måde end de fleste, så læs videre.
Botilbuddet Nygårdsvej er et forholdsvis nyt botilbud, hvor vi begyndelsen af juni 2022 tog vi imod de allerførste indflyttere. Vi er nu i løbende proces med at udvikle den faglige indsats i tilbuddet.
Om jobbet:
Vi søger 3 socialfaglige kolleger gerne med erfaring indenfor det socialpsykiatriske arbejde. Din baggrund kan være en uddannelse som pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller lignende.
Botilbuddet Nygårdsvej er et botilbud, hvor vi vægter høj faglighed, tværfaglighed, arbejdsfællesskaber, fælles refleksioner, hvor alle er åbne og nysgerrige på at dele forskellige faglige perspektiver.
Vi er et botilbud, hvor udsathed, rusmidler og psykiatri er udfordringer, der er til stede i beboernes liv. Vi arbejder hele tiden på at skabe et trygt bo- og arbejdsmiljø for beboere og medarbejdere.
Vi insisterer på at være nysgerrige på beboeren frem for dømmende og lader ikke et rusmiddelforbrug forhindre vores recovery orienterede indsats. Vi arbejder aktivt med udarbejdelse af en rusmiddelprotokol for vores botilbud.
I vores dialogiske praksis fortsætter vi udviklingen og forankringen af tilgangen Åben Dialog samt redskabet og metoden LA2, der systematisk og målrettet understøtter beboerens trivsel.
Vi søger en kollega, der stræber efter at sætte et fagligt fokus på:
- Et refleksivt miljø - anerkendende tilgang og åben kultur.
- Udvikling - tro på at alle, til enhver tid har potentiale for udvikling.
- Håb - understøtter beboernes tro på fremtiden og til tider er det et vikarierende håb.
- Samarbejde - fokus på styrkerne i en tværfaglig indsats. Her med særligt fokus på samarbejdet med beboernes private- og fagprofessionelle netværk.
- Ligeværdighed - vi møder beboerne i åbne og inddragende dialoger, hvor vi er oprigtigt nysgerrige på beboerens inde fra perspektiv og parkerer vores egne vurderinger og antagelser.
- Beboerinddragelse - faciliterer at beboerne tager medansvar for egen udvikling, recovery-proces, rusmiddelbehandling og eget liv.
- Nysgerrighed - vi ønsker en kultur, hvor vi er oprigtigt nysgerrige overfor hinanden og beboerne for at få en bedre forståelse for den andens perspektiver.
Din profil:
- Brænder for et særligt fokus på at støtte sårbare mennesker med yderst komplekse problemstillinger herunder rusmiddelafhængighed.
- Har relevant socialfaglig og/eller sundhedsfaglig uddannelse.
- At dit faglige udgangspunkt er, at beboerne er eksperter i eget liv og gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har.
- Er nysgerrig på beboerens indefra perspektiv.
- Er empatisk og evner at arbejde i et miljø hvor beboere og deres gæster kan have utryghedsskabende adfærd.
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og indgå i tværfaglige teams
- Arbejder systematisk med dokumentation
- Gerne erfaring med tværsektorielt samarbejde
I din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan du:
- Bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte ud fra deres inde fra perspektiv.
- Aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du vil gøre i en kritisk situation, f.eks. hvis en beboer eller gæst udefra reagerer truende og voldsomt.
Om Botilbuddet Nygårdsvej:
Vores speciale er arbejdet med de psykisk sårbare mennesker, der er særlig ramt af deres lidelse og som ofte også har et kaotisk og skadeligt forbrug af rusmidler. Målgruppen er beboere i aldersgruppen 18-65 år med svære diagnoser indenfor psykiatri. Tilbuddet består af et fælles miljø med bl.a. sanserum, tv-stue, krea-rum, træningsrum og 20 beboerlejligheder.
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:
- En åben og refleksiv medarbejdergruppe, hvor fokus er udvikling med øje for muligheder frem for begrænsninger.
- Faglig sparring, supervision og daglig refleksion.
- Åbne, ærlige og empatiske kollager med glimt i øjet og en tryghedsskabende opmærksomhed.
- Gode muligheder for faglig udvikling og kompetenceudvikling.
- Yderst kompetente kollegaer der altid er klar til sparring.
Kan du se dig selv i ovenstående, og brænder du for den faglige indsats i det psykosociale rehabiliteringsarbejde, hvor du skal turde sætte dig selv personligt og fagligt i spil, så er du måske vores kommende kollega.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Arbejdstiderne vil både være om dagen, aften og natten, hverdage og weekender. Medarbejderne arbejder henholdsvis hver 2. eller hver 3. weekend.
Det vigtigt, at du trives med at have vågent nattearbejde, da det er en del af opgaven her på Botilbuddet Nygårdsvej. Du vil indenfor et 12 ugers rul have ca. 6-8 vågne nattearbejdstider.
Vi er optaget af, hvad der danner de bedste forudsætninger for at kunne støtte beboerne i deres hverdagsliv i botilbuddet. Vi tror på, at indsatsen omkring og samarbejdet med beboerne fungerer bedst, når alle medarbejdere har en forståelse for og et kendskab til beboernes trivsel og døgnrytme både om dagen, aftenen og natten
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Paragrafferne bag Botilbuddet Nygårdsvej
Botilbuddet Nygårdsvej er et socialpsykiatrisk rehabiliteringstilbud i henhold til Lov om social service § 107 (midlertidigt botilbud) og § 108 (længerevarende botilbud) samt § 82c (afklaringspladser). Botilbuddet i Højbjerg er nyrenoveret og består af fællesområder, 17 lejligheder og tre møblerede afklaringsboliger.
Du kan læse meget mere om Botilbuddet Nygårdsvej på denne side: LINK til aarhus.dk-side
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Leder Kathrine Hjelmerud tlf.nr.: 51 57 66 40
Faglig Koordinator Tina Sjødahl tlf.nr.: 41 85 61 58
Faglig Koordinator Eva Maria Lauridsen tlf.nr.: 51 57 55 04
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Relevante eksamensbeviser og udtalelser skal medsendes i kopi.
Ansøgningsfrist: 31-12-2024
Vi forventer at afholde samtaler den 15. januar og 16. januar 2025.
Om os
Botilbuddet Nygårdsvej hører under Center for Botilbud, som består af 20 socialpsykiatriske botilbud under servicelovens § 85, § 107 og § 108. De ansatte i Center for Botilbud har forskellige faglige baggrunde og centret er uddannelsessted for flere uddannelsesretninger. Der er derfor også en forventning om, at alle ansatte i Center for Botilbud udover at bidrage til kerneopgaven også bidrager til at sikre et godt læringsmiljø for de studerende.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
31-12-2024
Arbejdstid: Dag, Aften, Nat, Weekend
Fuldtid
Ansøg her
Tilbage til søgning