Har du et ønske om at bidrage til lærings- og udviklingsprocesser, som reelt påvirker andre? Ønsker du at være med til at opbygge og drive en kompetenceudviklingsmodel, som ikke bare følger den klassiske tilgang, men sætter nye standarder for, hvordan medarbejderudvikling kan underbygge strategien gennem frihed og god dialog mellem leder og medarbejder?
"Som vores nye Learning & Development Specialist bliver du en vigtig spiller i arbejdet med at udvikle og implementere læring og udvikling i Andel. Dit arbejde sikrer, at medarbejderne får de nødvendige færdigheder til at lykkes, samtidig med at de er med skabere af deres egen udviklingsrejse," siger afdelingsleder Grane Gregaard Rasmussen.
Skab fremtidens læring hos Andel
I rollen som Learning & Development Specialist bliver du ansvarlig for at udvikle og drive Andels kompetenceudviklingsmodel. Du får mulighed for at skabe læring og udvikling, som er fleksibel og engagerende og som sætter medarbejderen i centrum.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Udvikling og drift af Andels kompetenceudviklingsmodel
- Kortlægning af kompetencebehov og udvikling af kompetenceområder i tæt dialog med forretningen
- Inddragelse af medarbejdere og ledere i udviklingen af læringsinitiativer for at sikre, at kompetenceudviklingen matcher deres praktiske behov og understøtter deres arbejdsliv
- At facilitere workshops og træningsprogrammer for medarbejdere og ledere som sikrer kompetence opbygning i strategisk forankrede udviklingsdialoger
- Design og implementering af læringsforløb som kan tilgås fleksibelt via e-learning og hybrid læring eller gennem fysisk undervisning og træning
- Opfølgning og evaluering af læringseffekten, så vi løbende kan optimere og sikre, at læring skaber værdi.
"Kort sagt får du en rolle, hvor du sætter rammerne for en kompetenceudvikling, der støtter vores strategi, og samtidig giver medarbejdere og ledere mulighed for selv at forme den individuelle kompetenceudvikling," forklarer Grane.
Velkommen i Kultur & Arbejdsglæde
Du bliver en del af afdelingen Læring, Udvikling og Forandring i Kultur & Arbejdsglæde (HR), hvor vi har fokus på menneskelig udvikling og forandring. Vores tilgang bygger på en tillidsfuld dialog, hvor kompetenceudviklingen både støtter forretningsmål og skaber værdi for den enkelte medarbejder.
I afdelingen bliver du en del af et tæt og engageret team, der vægter kollegaskab, faglig sparring og vidensdeling højt.
Har du færdighederne til at skabe læring hos Andel?
Vi leder efter dig, der har en interesse for at lære fra dig og sikre, at andre lykkes gennem udvikling og læring. Du er engageret og struktureret og har en solid faglig baggrund inden for L&D.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring med læringsteorier og -metoder i praksis
- Har erfaring med og entusiasme for udvikling og implementering af strategiske kompetenceudviklingsprogrammer
- Har 5+ års dokumenteret erfaring med facilitering og træning af medarbejdere og ledere i en rolle som L&D specialist
- Evner at udvikle koncepter, der er lette for andre at forstå og viderebringe gennem fx train-the-trainer forløb
- Besidder gode kommunikationsevner og trives i rollen som sparringspartner og facilitator
- Er vant til at arbejde struktureret med læringsevaluering og dokumentation af læringseffekt
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Læs mere om vores gode personaleforhold og kultur under "karriere" på hjemmesiden: andel.dk.
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Grane Gregaard Rasmussen på grg@andel.dk.
Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Grundet ferie, vil henvendelserne blive læst og besvaret fra uge 47.
Vi ser frem til at høre fra dig!
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dab3d15f)
Fuldtid
Ansøg her
Tilbage til søgning